hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

fra mødet, der ...
“... var så tamt, at den uoplyste læser slet ikke kom på den tanke, at det kunne
være tale om et kommunistisk arrangement. I beretningen var der tvært imod
mere tale om demokratiets velsignelser. Men taleren rettede rent faktisk skarpe
angreb på Tyskland og nationalsocialismen. Sandsynligvis har Flensborg Avis’
medarbejder, journalist Viggo Lausten, Tønder, forsætligt overhørt dette eller måske
har redaktionen i Flensborg studset hans beretning til, så den blev harmløs.
Alle mindretalspressens stadige bedyrelser om loyalitet fremstår i et ret tvivlsomt
lys, så længe denne overenskomst (“Paktieren”) med det nationalsocialistiske
Tysklands dødsfjende ikke afvises entydigt”. 38
Hermannsens indberetning viser, at han selv havde haft en meddeler på
mødet i Tønder – eller at han i det mindste har sammenholdt Flensborg
Avis’ formentlig “friserede” referat med andre avisers. Men det var ikke
de lokale nyheder, der gjorde den største skade indadtil og som derfor
måtte forsøges indskrænket. Det var artiklerne om tysk indenrigspolitik.
Det var som nævnt Kronikas tilstedeværelse i Berlin, der satte Flensborg
Avis i stand til at bringe nyheder, som de lokale tyske konkurrenter hverken
kunne eller måtte bringe. Og det blev en sådan sag, der endelig fældede
Kronika og tvang ham bort fra Flensborg Avis. Det trak op til den
igennem hele januar 1938.
Kronika havde med levende interesse fulgt sagen mod den oppositionelle
præst fra den bekendende kirke, pastor Martin Niemöller, der havde
været fængslet siden juni 1937. Den 19. januar 1938 blev der endelig berammet
et retsmøde i sagen, der skulle begynde i februar. Kronika vurderede
i Flensborg Avis samme dag, at dommen ville ende med en fængselsstraf,
som ville være afsonet med varetægtsarresten. “Niemöller-sagen vil
blive en af de helt store retsforhandlinger, hvis forløb vil blive fulgt af
en verdens øjne og ører”, skrev Kronika. En tilsvarende sag imod biskop
Otto Dibelius i Berlin, som Kronika kendte personligt, var endt med frifindelse.
Og “den 7. februar klokken 9 morgen vil millioner af mennesker
i og uden for Tyskland lytte efter tonerne fra Moabits store straffekammer”.
En sådan selvstændig vurdering og kommentar om et indrepolitisk
tysk emne var uhørt og skulle – som vi skal se – føje sig til bunken af klagepunkter
imod Kronika. Niemöller blev den 3. marts 1938 idømt syv måneders
fæstningsarrest og en større pengebøde – og skulle således egentlig
løslades, hvad Kronika også forventede. 39 Men på Hitlers udtrykkelige
ordre blev han aldrig løsladt, men tvært imod sendt direkte i kz-lejr uden
lov og dom. Der er næppe nogen tvivl om, at Martin Niemöllers skæbne
har bidraget til at fjerne de rester af Kronikas tiltro til regimet, der endnu
måtte være tilbage.
Det andet store politiske spørgsmål i Tyskland i begyndelsen af 1938
drejede sig om Rigsøkonomiminister og Rigsbankdirektør Hjalmar
Schacht. Han stammede fra en oprindeligt dansksindet familie i Tinglev
i Nordslesvig. Schacht havde ved moderne økonomiske metoder gjort
det muligt for Hitler at finansiere den kraftige oprustning. Men i 1936 be-
717