hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

et forbyde bladet”. 75
Auswärtiges Amt så naturligt nok først og fremmest på det udenrigspolitiske
forhold mellem Danmark og Tyskland, som man ikke ønskede
skulle belastes mere end højst nødvendigt. Den voldsomme danske pressereaktion
havde kun forstærket denne opfattelse. Der er næppe tvivl
om, at det tyske udenrigsministerium lagde et ikke ubetydeligt pres på
Propagandaministeriet. I en samtale, som den tyske presseattaché ved gesandtskabet
i København, Karl Frielitz, havde med en dansk journalist i
september 1937, skal han have udtalt, at han straks efter udstedelsen af
forbudet mod Der Schleswiger var rejst til Berlin for at tale med Propagandaministeriet
for at gøre det klart, at der i hvert fald måtte ske visse lempelser
i forbudet. Frielitz skal efter eget udsagn have sat sin stilling ind
herpå. 76 Hvor meget der skal lægges i denne udtalelse, får stå hen. Men at
Auswärtiges Amt har været irriteret over affæren, er der næppe tvivl om.
Den har næppe bedret det i forvejen anspændte forhold mellem de to ministerier.
12.10. Dansk status ved indgangen til september 1937
Over for det danske gesandtskab opsummerede Kronika den 4. september
1937 sin opfattelse: “Så beklageligt som selve bladforbudet er, så har
dog hele forbudsaffæren med største tydelighed vist, at man på tysk side
lægger vægt på et godt forhold mellem Tyskland og det danske mindretal
og et godt forhold mellem Tyskland og Danmark. Man har på tysk
side taget afstand fra hele den tone og tendens, der går igennem pjecen
Schleswig und Versailles, og fra de diskussioner, der står i forbindelse med
denne pjece. Man har på tysk side tilkendegivet, at der ikke mere skal være
tale om nogen grænsestrid mellem Tyskland og Danmark. Man har tilkendegivet,
at der for Tyskland i hele det slesvigske område ikke eksisterer
et eneste irredentaspørgsmål, hverken til den ene eller til den anden
side. Forbudsaffæren har dermed klarlagt en række gode og glædelige
momenter af den allerstørste betydning”. 77 Det samme mente Ernst Christiansen.
Han og Kronika talte om sagen den 27. august 1937 om aftenen
og den 28. august 1937 om formiddagen, indtil Ernst Christiansen atter
drog til Flensborg. “Jeg har lov til at sige, at også redaktør Christiansen
har fået et meget stærkt indtryk af de tyske herrers ønske om at bidrage
til genoprettelsen af fred og forståelse ved den dansk-tyske grænse”. 78
I deres indbyrdes samtaler var de, ifølge Kronikas senere gengivelser
(1957), inde på, hvor udviklingen i Tyskland ville føre hen. Ernst Christiansen
skal ifølge Kronika efter en tavs pause i samtalen med ét have sagt:
“Det vil være frygteligt, om det nye Tyskland ikke bliver andet end en
forværret udgave af det gamle, det altyske og preussiske Tyskland”.
Hertil skal Kronika have svaret: “Jeg er bange for, at netop således forholder
det sig”. Ernst Christiansen fortsatte: “Hvis Hitlers bevægelse inderst
inde slet ikke er andet end magtsyge i en ny form, gammel militarisme
og nationalisme i nye klæder, så må der regnes med en forfærdelig udvikling”.
De to diskuterede Ernst Christiansens artikler i Flensborg Avis i 1934
608