hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

und Zeitungen) til med privat bud at sende breve, annoncer m.v. mellem
Flensborg og Padborg. Krigssituationen medførte dog som nævnt en lukning
af grænserne – og dermed pr. 8. september 1939 en midlertidig indstilling
af denne trafik. Den 9. september 1939 søgte Flensborg Avis derfor
hos Gestapo i Flensborg en dispensation, der ville gøre det muligt at
genoptage den private postbefordring: “Den øjeblikkelige situation” ved
grænsen og ved postvæsenet ville besværliggøre avisens forretningskorrespondance,
annoncesalg og nyhedsformidling – “og dette turde ingenlunde
have været statspolitiets hensigt”, anførte man fra Flensborg Avis’
side. En imødekommelse på dette punkt fra Gestapos side ville desuden
være i smuk samklang med den tyske ambassadør von Hassels ord af 2.
september 1939, at “handelsforbindelserne mellem Tyskland og Danmark
i videst muligt omfang skulle opretholdes på det hidtidige grundlag”.
Flensborg Avis foreslog i sin henvendelse forskellige retningslinjer for en
genoptagelse af budbefordringen.
Disse retningslinjer blev den 13. september 1939 antaget: Det blev tilladt
Flensborg Avis at hente og bringe post og danske aviser pr. eget bud
under følgende betingelser: Det måtte ske én gang dagligt over grænsestationen
på Flensborg banegård; det måtte kun dreje sig om forretningskorrespondance
og ikke om private breve; og budet, “husmester”, d.v.s.
pedel, Chr. Ludvigsen, skulle – på forlangende – fremlægge samtlige breve
og aviser til stedlig kontrol. Tilladelsen kunne til enhver tid tilbagekaldes.
44
Dette var en uhyre lettelse for Flensborg Avis, der hermed undgik visse
af de hæmninger i forbindelse med forsendelse og distribution, der som
regel følger med udbruddet af en krig. Forretningskorrespondance fra
Danmark, afsendt til Padborg, kunne på den nævnte måde afhentes og
kontrolleres ved indførslen til Tyskland, hvorimod den øvrige post fra
Danmark først måtte en tur over Auslandsbriefprüfstelle i Hamborg. Dette
gav naturligvis forsinkelser, og da store dele af Hamborg i sommeren
1943 blev jævnet med jorden af britiske bombeangreb, medførte det svære
forsinkelser og udebleven post fra både Tyskland og Danmark. Først
langsomt kom postforbindelsen i gang igen, til dels med ugers forsinkelse.
45
Flensborg Avis’ annoncører, abonnenter og øvrige forretningsforbindelser
befandt sig som nævnt for størstepartens vedkommende nord for grænsen,
og selvom den private postbefordring den 30. oktober 1939 i princippet
blev forbudt, fortsatte “husmester” Ludvigsen uanfægtet og uantastet
sine daglige ture til Padborg 46 , efter alt at dømme efter velvilje fra det lokale
flensborgske Gestapo, der vel forventede, at en dispensation til avisen
under alle omstændigheder var snarligt forestående. Hans Hermannsen
var en praktisk anlagt mand, der i fællesskab med L.P. Christensen søgte
at løse problemerne. En ordveksling mellem de to den 15. november 1939
illustrerer dette. L.P. Christensen nævnte her en idé, der faldt ham ind
under samtalen: “Hvis jeg nu tog til Padborg hver dag og skrev annoncerne
af; så var det ikke længere breve, men manuskript til trykkeriet ??!”
812