hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

affære var bedst tjent med at ebbe ud, men snarere har det tilstundende
folketingsvalg lagt beslag på alle bladets kræfter. Da september 1935 gik
til ende, var ordskiftet forbi.
Beskyldingerne mod Flensborg Avis for at være en Venstre-avis dementerede
Ernst Christiansen i gerning selv de følgende uger.
Folketingsvalget oktober 1935
Den 1. oktober 1935 udskrev Stauning folketingsvalg. Der “havde ophobet
sig så megen spænding, at en udløsning ved et valg blev uundgåelig”,
skrev Ernst Christiansen den 2. oktober 1935:
“Det må håbes, at denne udløsning kommer på en måde, så det bliver til gavn
for dansk erhvervsliv og for vort danske fædreland i det hele taget. En endelig
afgørelse for lang tid kan dårligt tænkes at komme nu. Det er kursen for det næste
stykke sejlads, der skal fastsættes. Det bliver en meget kort valgtid, tre uger,
og det er det gode herved, at der ikke spildes megen kostbar arbejdstid, og at de
stærke krav om national samling hurtigt igen kan komme i forgrunden, som de
urolige forhold i verden og de meget alvorlige opgaver i grænselandet stiller til
hele det danske folk”.
Flensborg Avis “vil og må være et samlingsmærke”. Avisen ville ikke
blande sig i de danske partiers indbyrdes kamp, men stille sine spalter til
rådighed for saglige indlæg fra forskellige lejre, der tager rimeligt hensyn
til bladets plads. “Med erfaringerne fra de sidste valgkampe for øje vil
bladets nordslesvigske læsere vide, at de vil få mere alsidig besked, end
partibladene kan og vil give, uden at læserne går glip af nogen af de afgørende
undtalelser, som de enkelte partier lægger vægt på”.
Og sådan kom det også til at gå: Flensborg Avis opfordrede alle til at
stemme – og til at stemme på et dansk parti, for i Nordslesvig var alle valg
først og fremmest en national styrkeprøve.
Ernst Christiansen sluttede sin valg-leder med denne appel: “De danske
syd for grænsen har vist nok et endnu stærkere indtryk af tidens alvor
i Europa end landsmændene nord for grænsen. Vi nærer et inderligt
og stærkt ønske om, at valgkampen må bringe en god udløsning, der frigør
kræfter til at finde en tryg fremtidslinje for vort folk”.
Som “veteran fra den nationale kamp” kunne man ganske vist ...
“... føle et vist ubehag ved partipolitik, men det ville være tåbeligt at overse, at
netop i Nordslesvig har enhver valgkamp og enhver valgdag et tydeligt nationalt
præg og en betydningsfuld national opgave. Det ville ingen skade være til, om
alle de mere fremtrædende valgkandidater fra hele landet, som kommer til Nordslesvig,
her fik en fornemmelse af, hvilken alvorlig gerning der her gøres for hele
landet, fik et bad i national vilje og i nationalt tjenersind. Vigtigst er dog selve
valgdagens opgave. Er det urigtigt nord for Kongeåen at skulke, så bliver det i
grænselandet en svigten, der stempler sin mand. Valgret er valgpligt. Intet politisk
kævl, ingen politisk lede skal få lov til at forvirre billedet af Sønderjylland i
444