hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ker det nordiske sig fra nordkap til Ejder, og syd for Ejderen begynder det rent
tyske. Der findes nord for Danevirke-linjen ikke et eneste, gammelt, oprindeligt
tysk stednavn. På den anden side har Kongeåen aldrig været nogen grænse
i alt det, der efter de nyeste grundsætninger [altså de nationalsocialistiske, forf.]
bestemmer et folk. – Der fortælles udførligt om raceundersøgelser, om personnavne,
der er væsensforskellige, når man tager den første telefoncentral nord for
Danevirke og den første syd for Ejderen, vel at mærke i landdistrikterne. blodsgrænsen
kommer til at ligge på linjen Sli-Danevirke. navnene viser, at grumtofte
sogn i Angel er nøjagtig lige så dansk af rod som bedsted sogn i nordslesvig. i
nordsles vigs mest tyske by, tønder, er kun en femtedel af indbyggerne af tysk
rod. – Endnu mere fængslende er det at læse om de forskellige byggesæt, ‘de to
gård-racer’, med mange billeder. Den danske gård lægges efter verdenshjørnerne,
den saksiske med gavlen ud til gaden. Selv bygningerne og deres indretning er
væsensforskellige. nordfra ned til Sli-Danevirke har vi den danske gård, sydfra
op til Ejderen saksergården, i ingenmands-landet den største stilblanding. Den
danske gård har i den senere tid vundet frem. Hele Angels byggemåde er stilren
dansk. Der findes kun én saksergård nord for Danevirke, men mindst tusind
danske gårde syd for det. Heller ikke her er Kongeåen noget skel. Hvorfor kan de
i Holsten ikke bygge en bondegård som vi? Hvorfor kan en stær ikke bygge sin rede
som en svale!”
Eskildsen dokumenterede samme “blodsgrænse” med fotos af mark led,
arbejdsvogne, træsko, tøfler og livretter, sæd og skik; han påviste, at tingene
og dyrene endnu “talte” dansk og kun forstod dansk i hele Angel.
“når en plovkarl fra Angel kommer til Holsten, må han lade hestene stå
og først gå ind og spørge, hvorledes han skal tiltale dem for at få dem til
at gå til højre, venstre, frem, tilbage, thi hestene forstår ham ikke. Men
kommer han til nørrejylland, forstår hestene ham uden videre, thi han
taler dansk til dem, han ved det kun ikke selv. De Angelboer høns kommer
kun løbende, når man bruger det danske tilråb, og kalve og grise har
ligeledes været mere trofaste end menneskene mod sproget”.
i nordslesvig kunne flertallet øse de stærkeste kræfter af forbindelsen
med alt det, der dannede et folk, af en overlegen nordisk kultur, støttet af
hele nordens sympati, hvorimod flertallet i Sydslesvig “svækkes af spliden
mellem jord, blod og folkelig underbevidsthed på den ene, sprog og
sindelag på den anden side, en artsfremmed og underlegen kultur, men
som til gengæld har det større og mægtigere folk bag sig”. Men “det er
ikke ydre magt, men de i folket selv slumrende kræfter, der i det lange
løb giver udslaget”.
Eskildsens bog var som talt direkte ud af hjertet på Ernst Christiansen.
Den dokumenterede klokkeklart alt det, han havde lært af Jens Jessen og
alt det, han siden afstemningskampen inderst inde havde troet på og kæmpet
for: Man måtte ønske, “at en fængslende og livfuld håndbog som denne
med dens rige arsenal af gode iagttagelser, af gode våben blev læst og
gennemarbejdet med de danske børn, den danske ungdom i hele landet”,
sluttede Ernst Christiansen. “vi trænger alle sammen til at se og undres
over, at vi har langt mere ret, end vi troede, større styrke, bedre udsigter.
En bog som denne styrker troen på retten og på rettens sejrende kraft”.
Dansk Grænselære var altså mere end et forsvar for den danske grænse
523