hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

der skriver om tyske forhold i nutiden, nødvendigvis må være nazist. Et
fremtidsdanmark har imidlertid ikke nogen anden mulighed end at lære
det store nutidige Tyskland at kende og så sige nej, hvor der skal siges
nej, og sige ja, hvor det er rimeligt at sige ja. Vi må kende Tyskland og
dog være stærke nok til at være os selv”. 61 Dette synspunkt “falder helt i
tråd med, hvad Flensborg Avis har søgt at gøre indlysende“, skrev Ernst
Christiansen i en ledende artikel den 16. januar 1936.
Da Arne Sørensens hovedværk “Det moderne menneske“ udkom i
1936, gav Ernst Christiansen den 29. marts 1936 bogen en storslået anmeldelse
over fire spalter på ledende plads. Det var “et ungt dansk budskab“,
som “fortjener at læses både af unge og af ældre“. Bogen “vrimler af tanker,
der ikke alle behøver at tages som et evangelium, men kan tilskynde
til at uddybe egen eftertanke“. Navnlig hæftede Ernst Christiansen sig
ved, at den moderne tids tilbud ifølge Arne Sørensen ikke kunne tilfredsstille
det hele menneskes behov; mennesket ville stadig “stræbe imod en ny
verden, ville imod solen og himlen som i årtusinder før”. Dette var tanker,
der til forveksling lignede Ernst Christiansens egne. Nutidens mange
“maskerede religioner”, herunder nationalsocialismen, var det “moderne
menneskes” forsøg på at komme til at leve som det hele menneske, men
Arne Sørensen sagde “bestemt nej” til nazismen. “De maskerede religioner
vil altid søge det onde hos de andre mennesker, uden for deres eget
samfund”, hed det i Arne Sørensens bog.
Ernst Christiansen sporede “bag fremstillingen en sund og oprindelig
kraft, som tumler med indviklede tanker og begreber uden at tabe vejen
og målet af syne og uden at glemme, at der ikke kan ventes frelse ved nye
systemer, ved det samme på en anden måde. Om vi kunne rydde op, om
vi kunne berede jorden for sund, naturlig vækst ville meget være vundet”.
Man kunne “i en del enkeltheder” være uenig med forfatteren, men
“til gengæld finde mange tankeglimt, som rammende siger noget, vi selv
har været inde på”.
Arne Sørensen takkede Ernst Christiansen i et brev den 17. april 1936
for hans forståelse, der sikkert skyldtes, at Flensborg Avis var “tvunget så
hårdt ind under historiens perspektiv”. Arne Sørensen, der jævnligt var i
Kollund, så nu Flensborg Avis “nogenlunde regelmæssigt, og det er godt
at konstatere, at De ikke blot forvalter lokale grænsemodsætninger, men
at også vældige bølger sydfra og – desværre ikke altid så vældige – bølger
nordfra slår sammen i Deres blad”. Arne Sørensen søgte “et par gode
råd” hos Ernst Christiansen, der beredvilligt stillede sig til rådighed. 62 Det
har ikke kunnet opklares, om de rent faktisk mødtes og udvekslede tanker,
men op under jul 1936 skrev Arne Sørensen igen til Ernst Christiansen
og udtrykte sin dybe taknemmelighed for den forståelse, der var udvist
i bladet “overfor vore unge og eksperimenterende synspunkter”. Det
var “ikke nok forklaring, at Flensborg Avis lettere kan stå over og udenfor
de indre danske småtterier end nogen anden dansk avis – det er desuden
Dem, der har forstået mere af disse nye forsøg end de fleste andre danske
pressefolk. Hjertelig tak!”
Arne Sørensen bad ved denne lejlighed om at få tilsendt hele årgang
275