hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

taget omfattende personudskiftninger ved flere tyske aviser, enten under
tvang eller som forebyggelse mod forventede indgreb. Jøder, jødisk-gifte,
liberale og erklærede anti-nazister måtte efterhånden vige pladserne, men
under ét fortsatte de fleste borgerlige journalister i første omgang i deres
stillinger. Dette skete for det første, fordi nazisterne endnu ikke havde
styrke til at tage et opgør med deres konservative støtter, og for det andet,
fordi det i praksis ville være umuligt at erstatte det store antal skribenter,
det drejede sig om. I månederne efter martsvalget 1933 faldt ganske vist
en række tidsbestemte (2-14 dage) forbud mod aviser, der havde bragt
misliebige nyheder eller kommentarer, men med tiden blev der udstedt
færre og færre forbud, og efter 1935 kun ganske få 38 – hvoraf ét, som vi
skal se, ramte Der Schleswiger. Årsagerne til det faldende antal forbud var
flere, men først og fremmest, at journalisterne med tiden tilpassede sig regimets
ønsker, og desuden regimets Presselenkung – styringen af pressens
indhold, der blev stadig mere effektiv. Den liberale Vossi sche Zeitung gik
ind i sommeren 1934, de øvrige liberale aviser måtte tilpasse sig forholdene
og forsøge ikke at skrive regimet imod, hvilket var særdeles vanskeligt.
På trods af den yderste påpasselighed modtog Berliner Tageblatt mere
end 100 påtaler indtil udgangen af 1937, Frankfurter Zeitung og Deutsche
Allgemeine Zeitung hver ca. 50. Efter 1937 blev Deutsche Allgemeine Zeitung
førende “synder”, men mest p.g.a. artikler fra egne korrespondenter i
udlandet, hvis meddelelser ikke altid var 100% afstemt med regimets paroler.
Berliner Tageblatt forsøgte en tid lang med selvstændig journalistik,
men måtte i efteråret 1936 give op. 39
Selvom regimet gennemgående gik mere forsigtigt til værks overfor
den borgerlige presse end overfor venstre-pressen, blev resultatet det
samme: Trin for trin blev de borgerlige tyske aviser nazificeret. Allerede
den 1. juli 1933 konstaterede konsul Larsen, at pressebilledet i Slesvig-
Holsten havde forandret sig drastisk: Nu var alle dagblade i provinsen
blevet mere eller mindre nazistiske. Den lille og ubetydelige Flensburger
N.S.-Zeitung var i forsommeren gået ind – den var ikke mere nødvendig,
efter at regimet havde fået de store aviser under kontrol. Herefter var der
ganske vist kun to officielle nazistiske partiorganer i provinsen Slesvig-
Holsten, nemlig Schleswig-Holsteinische Tageszeitung, der udkom i Itzehoe,
og Nordische Rundschau, der udkom i Kiel. Men “nogen større betydning
vil denne ordning ikke få, idet alle dagbladene i provinsen er nazistiske.
Nogle af bladene, f.eks. Flensburger Nachrichten, redigeres endogså under
dagligt tilsyn og medvirken af kontrollører fra det nazistiske parti”. 40
Men selv dette var ikke tilstrækkeligt: Chefredaktør på Flensburger
Nach richten, Dr. Deckmann, der ellers havde forsøgt at tilpasse sig den
nye tid og som efter en dansk udenrigsministeriel vurdering i første halvår
af 1933 optrådte “mere kongeligsindet end kongen selv” 41 , blev den 22.
juli 1933 fjernet og erstattet med den unge nazist Dr. Walther Fröbe.
Walther Fröbe blev født i Itzehoe i 1903. Han havde studeret nationaløkonomi
og var derefter beskæftiget inden for landbrugs- og håndværkerorganisationer
i Flensborg og Meldorf i Süderditmarschen, hvor han
bl.a. knyttede kontakt til Gauleiter Hinrich Lohse. I 1931 blev han parti-
326