hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ske sydslesvigere vundet stærk påskønnelse og anerkendelse, og selvom
den af mig her omtalte valuta-politik ikke har det ringeste med politik at
skaffe, så vil jeg alligevel mene, at ombytningen af de af Flensborg Avis afleverede
kroner til registermark kunne være egnet til påny og forstærket
at influere positivt på indstillingen til Tyskland i Danmark”. 53
En imødekommende behandling af Flensborg Avis ville med andre ord blive
opfattet som en venlig handling over for Danmark. Mon ikke rigsbankdirektør
Hjalmar Schacht har kunnet gennemskue, hvem der havde taget
initiativ til fætterens henvendelse? Men argumentationen er interessant,
for den viser, at udenrigstjenesten havde taget Flensborg Avis’ egen tankegang
til sig, og at der næppe her ville være modvilje mod en “helhedsløsning”
som den af Ernst Christiansen skitserede.
Hertz sendte den 7. maj 1934 brevet til Schacht i Rigsbankdirektoriet,
der først den 25. maj 1934 overfor Hertz bekræftede modtagelsen. 54 Alle
de gode kræfters fælles anstrengelser i denne retning skulle dog vise sig
at være forgæves: Den 4. juni 1934 meddelte Rigsbankdirektoriet Flensborg
Avis, at man beklagede ikke at kunne imødekomme avisens ønske. 55
Forespørgslen og proceduren omkring den er imidlertid ikke uinteressant:
Den viser, at ligegyldigt hvad Thorvald Stauning og J.P. Nielsen så
måtte mene, så anså Udenrigsministeriet bevarelsen af Flensborg Avis som
særdeles vigtig. Man opererede i Udenrigsministeriet omtrent på samme
tid med den tanke at lade Der Schleswiger runddele til andre europæiske
landes gesandtskaber, hvor man jo som regel ikke forstod dansk, til imødegåelse
af tyske skrøner – f.eks. kolporteret i Der Schleswig-Holsteiner
– om Nordslesvig og grænsen. Idéen strandede dog på Der Schleswigers
manglende spalteplads. Hvis Udenrigsministeriet desuden overfor Flensborg
Avis foreslog Der Schleswiger anvendt til sligt, så ville dette p.g.a. avisens
dårlige økonomi formentlig blive mødt med krav om støtte – og så
var det danske engagement i avisen – økonomisk og ikke mindst politisk
– blevet betydeligt større, end udenrigsministeriet var helt tryg ved. 56
9.4. stauning forlanger Flensborg Avis inspiceret
I mellemtiden var der sket en udvikling i sagen i København. Udvalget
af 17. Marts 1932 var trådt sammen i Statsministeriet den 26. april 1934.
Samme dag skrev Stauning til Ernst Christiansen og meddelte ham resultatet
af forhandlingerne: Man havde vedtaget at søge udvirket, “at der af
den såkaldte kulturbevilling snarest bliver stillet et beløb af 20.000 kroner
til rådighed for bladet som støtte til dette indeværende år”. Men det var
en forudsætning for støtten og for udvalgets fremtidige hjælpevirksomhed,
at Flensborg Avis lod to af udvalget udpegede kyndige provinsbladfolk
foretage en undersøgelse af bladets drift og økonomi “med henblik
på tilvejebringelsen af en sådan omlægning af bladets hele økonomi og
drift, at der i fremtiden vil kunne opnås balance”. Der herskede nemlig
indenfor udvalget “den absolutte formening, at det er ugørligt i fremtiden
at tilvejebringe tilskud af en sådan størrelse som sket i de sidste to
år”.
389