hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

skere. Under alle omstændigheder var Flensborg Avis’ kampagner til gavn
for Tyskland.
Over for kritik fra både dansk og grænsetysk side anførte Flensborg
Avis, at den p.g.a. fraværet af pressefrihed i Tyskland ganske vist “ikke
har skrevet alt, hvad et dagblad, der følger med i hvad der sker af betydning
verden over, under andre forhold kunne have lyst til at sige, men har
intet skrevet, som ikke helt ud svarede til dens overbevisning ...” 107 [Fremhævet
af forf.]. Dette vedblev avisen at fastslå. Det er formentlig sandt – andet
var forresten heller ikke muligt. Men midt alle i sine gentagne advarsler
og irettesættelser til dansk presse om at skrive varsommere om Tyskland,
vedblev Ernst Christiansen stædigt at fastholde, at det nye regime ikke
blot skulle afvises: De danske sydslesvigere boede ...
“... på tysk rigsområde og er på mange områder underkastet de tyske forholdsregler.
Vi tillader os ikke et skøn af den nævnte art [at male udviklingen i Tyskland
sort i sort, således som de danske aviser, forf.], ikke kun fordi det ville være
uvelkomment i Tyskland, men fordi det for sandhedskærlige mennesker ikke er
muligt at fælde nogen dom endnu. Der er altid spredte enkeltheder, som kan fortolkes
på alle måder, og der er rygter nok, der er stof nok til at lade gå fra mund
til mund: Har De hørt, hvad den og den mand har sagt? Har De set, hvad der har
stået i det og det blad? – Men er der noget land i verden, hvor der ikke kan fremskaffes
masser af den slags ting over for det nuværende styre, og er der forresten
noget land i verden, som har løst de store spørgsmål, som det nye Tyskland arbejder
med? Måske kan man endogså på et sagligt grundlag gå så vidt at spørge, om
der under den alvorlige og sammenfiltrede krise i verden kunne være nået mere
for eksempel i kampen mod arbejdsløsheden – tilsvarende forhold forudsat – end
der er nået i Tyskland?
Herom skal der ikke afgives noget skøn i modsat retning end den, sensationen
vil ud på, men der skal kun peges på, at man må være varsom, når man vil give
sandheden æren, og der skal peges på, at den slags sensation i danske blade er
lige så lidet ønskelig af hensyn til Danmarks tarv nu som for et halvt år siden”.
Når den danske kritik af Flensborg Avis blev for skarp, mindede man om,
at Flensborg Avis trods alt fortsat bestod – hvad der var mere, end man
kunne sige om Vossische Zeitung eller Hamburgischer Correspondent, der efter
at have bestået i h.h.v. 230 og 203 år gik ind i foråret 1934. 108
Hvis man kan gå ud fra, at de argumenter, som avisen anvendte i sine
dispensationsansøgninger til diverse tyske myndigheder, faktisk blev accepteret,
så betragtedes avisen dér som et tysk aktiv i forhold til Danmark
og Skandinavien. Den nytte, Flensborg Avis gjorde udadtil, er allerede
anslået af avisen selv i sine dispensationsansøgninger: Den modvirkede
Greuel-propaganda og forsøgte at lægge en dæmper på dansk presse og
den tegnede et positivt billede af det nationalsocialistiske Tyskland over
for Norden. Dette var ganske nøje i overensstemmelse med, hvad både
Auswärtiges Amt og Propagandaministeriet ønskede. Begge ministerier
gjorde sig under anvendelse af både stok og gulerod ganske betydelige
anstrengelser for at påvirke den udenlandske presses behandling af Tysk-
349