hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ning ikke helt urigtig. Det Radikale Venstre udgav dog med aflæggeren
Sønderjysk Dagblad fra Kolding en egen avis i landsdelen, men den havde
kun meget ringe udbredelse og dens politiske indflydelse var på trods af
markante personligheder som Chr. Torpe og den senere protokolsekretær
i Folketinget Svend Thorsen i redaktørstolen minimal.
Hejmdal blev redigeret af Niels Hansen, men efter H.P. Hanssens død
i 1936 blev han opsagt og erstattet af H.P. Hanssens søn, Bjørn Hanssen,
der havde været medarbejder ved bladet siden 1928. Hejmdal markerede
sig meget skarpt som modstander af landbrugskrisens forskellige bevægelser.
Man gik kraftigt i rette med alle anti-parlamentariske fremtoninger,
både inden for og uden for landets grænser.
Teknisk set blev Hejmdal fornyet med ny rotation i 1919 og nye sættemaskiner
i 1922. Økonomisk var avisen ikke så godt funderet som Dannevirke.
Bladets opland var på grund af dets nære tilknytning til H.P.
Hanssens standpunkter traditionelt hele Nordslesvig, hvad der forøgede
udgifterne til distribution og stillede store krav til lokalnyhedsstoffet.
Bladet udgav flere særudgaver: Nordborg Avis og Haderslev Dagblad, der
var blevet påbegyndt før genforeningen, og havde også fra den tid en lokalredaktion
i Rødding. Efter genforeningen oprettedes lokalredaktioner
i Sønderborg, Gråsten, Løgumkloster, Tinglev, Toftlund og Tønder. Efter
1933 overtog man den kuldsejlede Tønder Amtstidende og indgik dernæst
i 1936 et samarbejde med den kriseramte Dybbøl Posten, der reelt indebar
en redaktionel overtagelse.
Hejmdals oplagstal 1920-1943. 125
1920 1923 1925 1928 1930 1933 1935 1938 1941 1943
Bruttooplag
7.200 8.500 8.400 7.000 5.900 4.500 5.800 7.800 6.900 7.100
Tallene er fra 1923 inklusive Haderslev Amtstidende, fra 1934 endvidere inklusive
Tønder Amtstidende og fra 1936 endvidere inklusive Dybbøl Posten.
Dybbøl Posten
Dybbøl Posten i Sønderborg havde under ledelse af Andreas Grau og Tycho
Filskov under afstemningskampen indtaget et Flensborg-standpunkt.
Straks i 1920 sluttede avisen sig til partiet Venstre, og man ansatte Kai
Edvard Larsen, der kom fra Holbæk Amts Avis, som medarbejder. Filskov,
der i 1924 overtog Ærø Folkeblad, blev erstattet af Aage Møller, indtil denne
i 1931 gik til Odder Dagblad. Andreas Grau var indtil sin død i 1935
navnlig interesseret i mindretalsforhold og var fra 1930 ofte borte fra avisen
på rejser. I hans fravær havde Aage Møller og siden Kai Edvard Larsen
det redaktionelle ansvar.
Dybbøl Posten havde altid haft en mindre udbredelse og været mindre
solidt funderet end de øvrige danske aviser, og da Jydske Tidende i 1929
168