hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

1937. Han forsøgte nu at mobilisere Grænseforeningens formand H.P. Hansen
og Holger Andersen for at formå dem at bidrage til, at beløbet kunne
komme op på de nødvendige ca. 105.000 kroner for året 1937. Og den 23.
juli 1937 pålagde han Ernst Christiansen at “tale meget alvorligt med rektor
H.P. Hansen om Grænseforeningens forhold til Flensborg Avis. Det forekommer
mig, at denne forening ifølge hele dens karakter måtte være den,
der først og fremmest så det som sin hovedopgave at støtte Flensborg Avis,
da den offentlige støtte er langt vanskeligere at fremskaffe i vort land til
dette formål. Det ville være langt lettere at skaffe midler til afløsning af
visse af Grænseforeningens kulturelle formål, hvis denne forening tog sig
af bladet i langt højere grad, end det sker”. Hans Jefsen Christensen så
dystert på tingene, og imødeså, at han ville komme til at mangle 25-30.000
kroner i at kunne støtte Flensborg Avis så meget som nødvendigt, hvilket
han havde meddelt H.P. Hansen og Holger Andersen. 17
Ernst Christiansen talte med Holger Andersen og Christmas Møller og
lovede også at tale med H.P. Hansen snarest.
Et enkelt lyspunkt var der dog: Den 1. oktober 1937 forhøjede alle
syd- og sønderjyske blade deres abonnementspris med 1 krone i kvartalet
p.g.a. de stigende papirpriser i Danmark. Dette berørte ikke Flensborg
Avis, der måtte købe sit papir i Tyskland, hvor det hidtil havde været dyrere
end i Danmark. Nu nærmede de danske priser sig de tyske, og Flensborg
Avis benyttede sig af lejligheden til at følge prisforhøjelsen. “Det ville
have været rart at undgå den, da vi i så mange tilfælde holdes ved siden
af andre blade og nogle holdere derfor kan falde på at indvinde forhøjelsen
i deres bladhold ved at slette os, men under vanskelighederne med at
skaffe tilskuddet til veje mener jeg, at vi må gå med”. Han regnede dog
ikke med en merindtægt på mere end 10.000 kroner årligt på dén konto. 18
I august modtog Flensborg Avis 5.000 kroner via Hans Jefsen Christensen.
19 Det var en yderligere nedgang i tilskuddet.
Og som om det ikke var nok, blev Der Schleswiger forbudt.
12.3. Åbent brev til Dr. Kracht – maj-juni 1937
Ernst Christiansen havde i december 1936 karakteriseret Schleswig-Holsteiner
Bunds pjece Schleswig und Versailles som “gemen nedrakning” af
ham selv. Han havde drøftet sagen i en privat samtale på rådhuset med
overborgmester Kracht, men havde i øvrigt undladt at tage offentligt til
genmæle. Men da Ernst Kracht i en forsamling af “Buten-Schleswig-Holsteiner”,
en hjemstavnsforening af slesvig-holstenere, der boede udenfor
landsdelen, den 29. maj 1937 erklærede, at de historiske udredninger i
pjecen Schleswig und Versailles var den “krystalklare sandhed”, blev det
Ernst Christiansen for meget. Dette kunne være startskuddet til en ny offensiv
fra slesvig-holstensk side imod ham personligt, men det kunne
naturligvis også bare “være en overgang, som ræven sagde, da den blev
flået” – som han skrev til Kronika den 1. juni 1937. 20
Spørgsmålet var nu, hvorledes man skulle reagere. I forbindelse med
Påskeblæsten i 1933 havde den samlede danske presse reageret meget
574