hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

det ikke. I dybt fortvivlede stunder under sine lange fængselsophold kunne
han, således som det fremgår af hans fængselsdagbøger, fornemme, at
der inden i ham var et bedre menneske, der forsøgte at bryde ud. Han
følte “sit kalds storhed” og ønskede at rense og styrke sit sind, at blive
slebet af til kampen – thi “så ville en større herre, sandhedens og rettens
herre, føre ham som sin klinge”. I sin fængselsdagbog skrev han i slutningen
af juni 1890 – efter over syv måneders ophold i fængslet i Glückstadt:
“Tænk, om jeg var i smeltediglen, om alt det smålige, ynkelige skallede af som løse
hudlapper, udsondredes som slagger, strøg af som den bristefærdige, årgamle
slangeham, og tænk, om der blev tilbage – ikke ideelt godt, men noget højere, ædlere,
større, inderligere, stoltere! Jeg ser ikke selv ende på denne brydning: Men
der er noget, som gærer i mig, der er noget nyt og godt, som vil frem, der er kræfter,
som vil vrage og udstøde det foragtelige og ynkværdige. (...) Hvorfor kan det
ikke bryde frem, sejrende, jublende, stigende, omfattende det, der skal fødes og
fostres, det nye liv, det ægte liv, det, der skal udtrykke den bedste af de linjer, der
blev dragne, da mit livs forbillede varsledes”. 47
Der ligger en Gudstro og en skæbnetro i dette, men samtidig også en
erkendelse af, at vil man forandre verden, så må man begynde med sig
selv. Man skulle så at sige genfødes ved egen kraft, men det forudsatte, at
man var i stand til at erkende sine fejl og svagheder og til stadighed forsøge
at forny sig selv, således at man med den rette ydmyghed og et ægte
tjenersind kunne se bort fra gammelt nag og egennyttige hensigter – og
hellige den nationale sag i Sønderjylland sin fulde kraft. Det gjaldt for
det enkelte individ såvel som for hele folket om at stræbe efter dette. Og
det gjaldt navnlig for de mennesker, der var valgt til at styre landet. Også
dette træk og disse idealer kan i udpræget grad genfindes hos Ernst Christiansen.
Jessens stærke personlighed øvede en intens påvirkning på de unge
mænd, der kom til avisen som journalistelever. Han ønskede at forme
dem, at kende deres inderste tanker. Jessen, der var uddannet lærer, tog
sig personligt af deres opdragelse og uddannelse. Hans væsen var af en
sådan art, at “var man inden for hans troldkreds, blev man stadig ved
med at være betaget af ham, eller man måtte, som det var tilfældet med
mig, med en kraftanstrengelse sprænge den, så man igen kunne ånde
frit”, skrev magister H.V. Clausen, der i 1880’erne tilbragte nogen tid på
Flensborg Avis som voluntør. 48 Enten vristede man sig som H.V. Clausen
løs – eller man blev for altid påvirket af Jessens personlighed.
2.2. Jessens elever – en generation af nationalt begejstrede unge
Kort før sin død i 1906 erklærede redaktør Jessen, at han nu ikke ønskede
sig nogen anden medarbejderkreds. 49 Men han havde også håndplukket
og formet dem alle. Her skal den kreds, der kom til at præge Flensborg
Avis i den her omhandlede periode, kort præsenteres. Det drejer sig først
og fremmest om Ernst Christiansen og L.P. Christensen, i anden række
også om A. Svensson og Tycho Filskov, der begge ganske vist i 1930’erne
47