hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

af 1937-1938 stod det efterhånden lysende klart. Når det varede så længe,
så hænger det formentlig først og fremmest sammen med en almenmenneskelig
psykologisk forsvarsmekanisme: Et menneske vil længst muligt
undgå at se kendsgerningerne i øjnene, hvis kends gerningerne indebærer,
at ethvert håb er udelukket. Efter 1938 var der kun tilbage at vente på
katastrofen – og på den nye tid, der ville bryde frem efter ragnarok.
Flensborg Avis’ henvendelser og klagemål til offentligheden skiftede i
løbet af 1938 karakter. Flensborg Avis havde ganske vist lige siden 1933 påkaldt
sig “Fører-ord”, men påkaldelserne blev nu ikke længere blot holdt
frem for slesvig­holstenerne som Det tyske Riges formentlige grundlov, som
de værsgo’ havde at rette sig efter. De blev nu snarere rettet mod højere
magter, i den sidste ende med slet skjult adresse til Hitler selv, idet man
påkaldte sig en højere retfærdighed, som også Tyskland gjorde klogt i at underordne
sig, hvis da ikke landet ville rammes af en form for nemesis.
Det spørgsmål, som Ernst Christiansen med oprigtig bekymring havde
stillet i sommeren 1937: – Er det tyske folk stort nok til at begribe andre folks
ret? – besvarede Hitler-Tyskland i 1938 med et entydigt: Nej!
13.6. “ventetid ved midnat” – Den storpolitiske udvikling i 1938
regeringsomdannelsen februar 1938
Ved regeringsomdannelsen den 4. februar 1938 blev de sidste rester af
konser vative kræfter udskilt af den tyske regering – blandt andet overtog
national socialisten Joachim von Ribbentrop uden rigsministeriet efter den
konservative Konstantin von Neurath. De “reaktionære levninger” havde
nu kun at “tie og dø ud”, hedder det i Kronikas store reportage i Flensborg
Avis den 6. februar 1938.
Endvidere skete der en omfattende udskiftning i værnemagtens ledelse.
Hitler skilte sig af med de ængstelige generaler, der ikke tilsluttede sig
hans aggressive udenrigspolitik – eller som i det mindste, med baggrund
i den endnu uafsluttede tyske oprustning, endnu ikke ville følge Hitler i
hans storpolitiske hasardspil.
Regerings omdannelsen var, hedder det hos Kronika, ensbetydende
med en forøgelse af nationalsocialismens og partiets og førerens magtstilling;
parti og værnemagt var nu “fuldkommen ensrettet”. Det tyske folk
beundrede Hitler for dette, og en kommende folkeafstemning om de seneste
fem års styre kunne forventes at “give Hitlerstyret et strålende resultat”,
vurderede Kronika. “Det kraftige fremstød, som nationalsocialismen
har foretaget i går, har øjensynligt fornyet noget af den gamle begejstring,
hvormed den national socialistiske revolution fra første færd blev
båret frem”.
Ernst Christiansens ledende artikel samme dag – med den symbolmættede
titel Ventetid ved Midnat – var gennemsyret af ængstelse for fremtiden,
men også af den ukuelige fortrøstning, der var hans egen: Nok så
det mørkt ud netop nu, men engang ville lyset atter bryde frem.
743