hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Der ville være “god brug også for det andet beløb”, tilføjede han. Men
Hans Jefsen Christensen kunne ikke stille meget i udsigt: Sprogforeningen
ville snart komme med 3.000 kroner og muligvis yderligere 5.000 kroner
fra det Zeuthenske legat til november, men derudover havde han ikke udsigt
til penge før til januar 1938. “Måske kan det lykkes at få hul på et
restbeløb på 9.000 kroner i lotterimidlerne med tilslutning af udvalget,
men jeg ved det ikke”. 54
Det lykkedes den 12. november 1937 Hans Jefsen Christensen at få Udvalget
til Støtte for dansk Sprog og Kultur i Udlandet til at bemyndige ham til
at bede ministeriet udbetale restbeløbet på de 9.000 kroner som et tilskud,
der gik op over de 40.000 kroner, der i forvejen var påregnet og hvoraf
bladet allerede havde fået de 30.000 kroner. Avisen ville således få i alt
49.000 kroner af lottomidlerne. Det “lettede en sten fra mit hjerte”, takkede
Ernst Christiansen hjerteligt, da “vi stadig må leve på bankforskud”. 55
Sprogforeningens 3.000 kroner ankom få dage senere, og 2.500 kroner fra
Zeuthens legat kom den 11. december 1937.
Christmas Møller henvendte sig omkring den 20. november 1937 alligevel
til finansministeren, men “han har ingen penge uden offentlig bevilling,
og det går jo ikke, desuden sætter J.P. Nielsen sig imod”, meddelte
Hans Jefsen Christensen. 56
De sidste 10.000 kroner fra kulturudvalget for finansåret 1937 kom til
udbetaling i begyndelsen af januar 1938. 57 Og i slutningen af samme måned
kom endelig de første resultater af Holger Andersen og H.P. Hansens
arbejde. Det var over al forventning – og det skyldtes formentlig ikke
mindst den opsigt, som forbudet mod Der Schleswiger havde vakt.
Carlsberg havde givet 3.000; De forenede Bryggerier 3.000; N.E.S.A. 2.500
(ganske vist for både 1938 og 1939); Dampskibsselskabet “Torm” 2.000 og
formanden for Grosserersocietetets Komité, Holger Laage-Petersen 1.000 kr.
– i alt 11.500 kr. Holger Laage-Petersen var indstillet på at yde dette beløb,
som han gav af egen lomme, hvert år i foreløbig tre år. Til gengæld
forlangte grossereren, at en annonce på – så vidt Holger Andersen huskede
– 100-200 kroner årligt, skulle bortfalde! Det var et meget klart indicium
på, at i hvert fald en del af annoncørerne i Flensborg Avis ikke betragtede
annoncering i avisen som egentlig avertering for varer eller tjenesteydelser,
der gerne skulle betale sig ind igen ved forøget omsætning og fortjeneste,
men derimod som en national handling til støtte for det danske
mindretals avis i Sydslesvig. Det samme gjaldt i nogen grad abonnement,
hvad N.E.S.A.’s ønske om at blive fritaget for deres abonnement på 10 frieksemplarer
syd for grænsen til gengæld for den direkte økonomiske støtte
vidner om.
Til februar 1938 forventede Holger Andersen desuden med sikkerhed
yderligere 2.500 kroner fra Københavns Telefonselskab A/S, “idet både direktør
Mikkelsen og Slebsager er meget virksomme for sagen”, meddelte
han Ernst Christiansen i et brev den 31. januar 1938. Derudover var der
sandsynlighed for at få 5.000 kroner gennem Købstædernes alm. Brandforsikring,
hvis “udmærkede direktør Torp-Petersen er min gode ven fra den
tid, han var fuldmægtig i lønningsrådet”. Endelig håbede Holger Ander-
724