hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Selvom der faldt enkelte påtaler, ikke kun i denne forbindelse, blev sagerne
ordnet nogenlunde tilfredsstillende ved mundtlig forhandling med
det stedlige Gestapo. Det blev værre med det tilsyn, der fandtes højere oppe
i systemet. Der viste sig dog næsten altid en vej, der var nogenlunde
gangbar – og de fleste praktiske problemer af denne type var i hovedsagen
klaret, da Ernst Christiansen vendte tilbage fra Amerika. 50
Mens der for postbesørgelsen og telefonforbindelsen over grænsen med
tiden blev skabt nogenlunde permanente løsninger, kneb det med udstedelsen
af grænsepassérsedler, de såkaldte Durchlass-Scheine, til chefredaktør
og bogholder, Ernst Christiansen h.h.v. L.P. Christensen og bogholderen
Marie Kronika. Det var livsnødvendigt både for forretningen og
nyhedsformidleren Flensborg Avis at have passage over grænsen for sin
chefredaktør og for sin bogholder. Spærringen af grænsen den 1. september
1939 og den skærpede spærring i forbindelse med besættelsen af
Danmark den 9. april 1940 medførte meget store problemer for Flensborg
Avis; så store, at de i sig selv kunne true avisens eksistens. Flensborg Avis
havde store forretningsinteresser i Danmark: Der var lokalredaktioner i
Tønder, Aabenraa og Sønderborg, en redaktion i København og i det hele
taget en lang række mere eller mindre faste ansatte (meddelere og annonceagenter)
nord for grænsen. Indtægterne nordfra beløb sig til hundredetusindvis
af kroner årligt og var af helt afgørende betydning for Flensborg
Avis’ økonomi. I forretningens interesse måtte der føres tilsyn med lokalredaktionerne
og løbende afregnes m.h.t. annonceindtægter. Dette sidste
var et argument, der til stadighed blev benyttet over for Auswärtiges Amt:
deviseoverførslerne til Reichsbank ville ikke fortsat være mulige, såfremt
redaktøren og bogholderen ikke havde indsigt i de ansattes arbejde og filialernes
bogholderi. For annonceforretningens trivsel var regelmæssige
besøg fra chefredaktøren hos annonceagenterne nødvendige. 51 Dertil kom
naturligvis indhentning af nyheder nordfra – og distribution af avisen til
de mange holdere nord for grænsen. Det siger sig selv, at også for mindretallet
som sådan og dets forhold var det af afgørende betydning, at
enkelte af dets medlemmer havde mulighed for at passere grænsen.
Det blev Kronikas opgave at sørge for passérsedler til redaktør og bogholder
– og at sørge for, at de til stadighed blev fornyet. Straks i september
1939 tog Kronika fat og opnåede efter to forhandlinger i Auswärtiges
Amt, at der principielt ikke var noget i vejen for at genetablere forbindelsen
over grænsen. Det lå lidt tungere med den praktiske løsning, som
hørte hjemme i Kiel. Kronika forventede dog en snarlig løsning af problemet,
ikke mindst fordi man både i Berlin og i Kiel havde udtalt sig anerkendende
om Flensborg Avis’ holdning i de første krigsmåneder. Det var
som tidligere nævnt allerede den 13. september 1939 lykkedes at opnå tilladelse
til at lade “husmesteren” Chr. Ludvigsen passere grænsen med
bladets post, og selvom det skulle trække ud med den formelle tilladelse,
var der dog bevægelse i tingene. M.h.t. anskaffelsen af udenlandske aviser
stod det ikke bedre til i Berlin, hvor selv ikke de udenlandske journalister
kunne modtage nogen, forklarede Kronika en utålmodig L.P. Chri-
814