hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

dage præges mere af et enkelt parti, når dette lægger ud med mange møder,
er vanskeligt at undgå, når vi særlig skal følge med i vort snævrere
opland, Tønder amt og langs fjorden”. Men J.P. Nielsen kunne trygt “gå
ud fra, at vi herfra alvorligt bestræber os for at stå uden for partierne og
virke folkeligt samlende”.
J.P. Nielsens idé om at omdanne Flensborg Avis til et mindretalsblad
uden politisk stof havde de to tidligere havde drøftet pr. brev. Ernst Christiansen
erklærede, at han godt forstod det tiltalende i denne tanke, “da
ingen mere end vi her mærker vanskelighederne ved bladets stilling, vanskeligheder,
der er så store, at vi hverken vil kunne gøre den ene eller den
anden part til måde, men det er jo ikke blot et spørgsmål om ønske, også
i høj grad om penge”. Et mindretalsblad ville være helt uden annoncer
og økonomisk basis og være henvist til alene at holdes oppe ved tilskud.
Endvidere kunne den danske folkesag og den danske grænses tryghed og
forholdet til nabofolket efter Ernst Christiansens mening ikke være tjent
med, at Flensborg Avis blev “et meget lille blad, en lap papir, som ingen
har respekt for”. Netop dobbeltheden i Flensborg Avis’ vilkår i årene 1920-
1932 havde “sikkert haft en national bestemmelse, idet vi efter evne har
røgtet en dansk mission i Nordslesvig under kriserne og holdt på selvhjælp,
dansk samvittighed og dansk vilje og bestandig peget på forholdene
syd for grænsen”. Tiden bar naturligvis udviklingen i retning af et
rent dansk sydslesvigsk blad, medgav han, “men jeg kan ikke se, at den
kan forceres frem, særligt ikke på det uheldigst mulige økonomiske tidspunkt,
da indtægterne hernede er dalende til et minimum”. Ernst Christiansen
sluttede sin henvendelse med at erklære, at han vidste, at J.P. Nielsen
havde både “hjerte og vilje for sagen, og at De, selvom De har let ved
at harmes, også altid er villig til sagligt at veje grunde for og imod”. 101
Konsul Larsen, der blev holdt nøje orienteret, var enig i Ernst Christiansens
betragtninger: “Flensborg Avis i form af et forenings-medlemsblad
går jo aldrig!” 102
Men andre steder i udenrigstjeneste så man anderledes på sagen.
5.5. “... men epoken er til ende”. diskussion om støtten i udenrigstjenesten
1932-1933
Den 8. december 1932 rettede Ernst Christiansen og J.C. Paulsen som formand
for Flensborg Avis´ tilsynsråd så “en fornyet og indtrængende”
henvendelse til Statsministeriets udvalg af 17. marts 1932, “da bladets gerning
efter samstemmende udtalelser fra alle hold er uundværlig, en forudsætning
for, at den danske stilling ikke forringes i Nordslesvigs mest
udsatte egne samt syd for grænsen”. Udgifterne var beskåret med sammenlagt
25%, og da bladet ikke var herre over nogle udgiftsposter – som
for eksempel skatterne – betød det, at andre poster var nedbragt med betydeligt
mere end de nævnte 25%. Det var nu ikke muligt at presse udgifterne
længere ned, uden at det gik ud over konkurrenceevnen. Der
var blevet udarbejdet et overslag for året 1933. Det viste et mark-underskud
på 139.294 rigsmark og et kroneoverskud på 126.760 kroner. Med
157