hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

stiansens tankegang ikke mindre nødvendig i 1920 end i 1869 – snarere
tværtimod: Man havde nemlig på bladet fornemmelsen af at have været
meget tæt på sejren; jordbunden var gødet og danskheden i Mellemslesvig
i tilsyneladende vækst – og dette, sammenholdt med den stærke danske
krone, gjorde det muligt at tænke offensivt. Spørgsmålet om Flensborg
Avis’ geografiske placering var nu i 1920, efter afstemningsnederlaget og
de mislykkede forsøg på trods alt at få 2. zone knyttet til Danmark under
én eller anden form, hinsides økonomiske fornuftsargumenter. Flensborg
Avis’ opgave, således som den blev defineret af Ernst Christiansen, var af
et langt større perspektiv end blot og bar økonomisk fremgang for forretningen:
Det gjaldt om at genoptage den 1.000-årige nationale kamp i Slesvig;
det gjaldt om påny at underkaste sig et liv i udlændighed, at kæmpe
for sandheden og retten. Nordslesvig var vundet, og Flensborg Avis havde
en ikke ringe andel i denne sejr. Nu gjaldt det om at stride resten af landet
hjem. Flensborg Avis måtte følgelig orientere sig på den ene side stærkere
mod Mellemslesvig, men samtidig bevare sit rygstød i Nordslesvig og
helst udvide det til at omfatte hele Danmark. Tanken om at gøre Flensborg
Avis til organ for “de opbyggende og bevarende kræfter i det danske
folk” tog han, som vi skal se, med sig ind i 1930’erne.
Ernst Christiansen besluttede sig for at både han og Flensborg Avis skulle
blive – og tage kampen op påny. Han beskrev senere, hvordan styrken
og indsigten kunne komme til et menneske, netop som alting så allermest
fortvivlet ud. Denne indsigt havde næsten karakter af klarsyn:
“I det øjeblik – og det hænder næsten kun i modgang, på randen af håbløshed, i
sviende sorg –, da du helt glemmer dig selv og dit besvær og din forfængelighed,
i det øjeblik, da der røres mægtigt op i dig, så det er, som om du løftes op i en
ukendt verden, i det øjeblik, da du med hele dit Jeg oplever som aldrig før, hvad
tro og håb og kærlighed er – da har du retten og sandheden på din side, da ejer
du det, som kan skabe magt over al magt. I det øjeblik, da du er rede til uden betænkning
at bringe ofre, som falder dig hårdt, at yde ubetinget modstand, hvor
du helst ville gå uden om, at vedkende dig, hvor du helst ville undslå dig, i det
øjeblik er du på vej til sejren”. 96
Det var et spørgsmål om vilje: De fleste mennesker ville nok tage en dyst,
hvis der blot var vished for, at de ikke kæmpede forgæves. Men i uvisheden
“består måske noget af det største ved kampen, at vi ikke ved, om vi
falder sejrløse, eller – det får endda være –, om den sag, som vi vier vor
bedste kraft, igennem vort svigtende held, vor svigtende evne til at mestre
genvordighederne skal lide alvorlig mén. Det afgørende bliver til syvende
og sidst det ene, om troen i eget bryst har været stor nok, troen og viljen til
at sætte sig selv ind. Er den stor nok, så lader den sig ikke kue helt, end ikke
i de mest trøstesløse tider, men rejser sig igen med hver ny morgen”. 97
Hvis det var lykkedes at få Flensborg og nærmeste omegn med til Danmark,
ville det formentlig have betydet enden på danskheden i Sydslesvig.
Uden Flensborg ville der ikke have været flere danske tilbage i Sydslesvig,
end at de billedligt talt kunne forsamles omkring et kaffebord.
Nu var der med den forholdsvis stærke og velorganiserede danskhed
64