hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

at statsbevillingen meget vel risikerede helt at falde bort, hvis socialdemokrater
og radikale dannede regering – hvad alting tydede på ville ske
snart. Og Stauning satte sig rent faktisk samme år til rette i statsministerstolen
som leder af landets første socialdemokratiske regering. Den holdt
i første omgang indtil 1926.
Denne udvikling tvang den tysksprogede danske presse i Sydslesvig
til at forandre struktur. Der blev pr. 1. april 1923 dannet et aktieselskab
– Schleswigsche Presse A.G. – af en forsamling af noget modvillige danske
sydslesvigere, der herefter stod for udgivelsen af de tre aviser. Det blev –
med historikeren J.P. Noacks ord: “begyndelsen til enden på det sydslesvigske
presseeventyr”. 120
Alt imens løb udviklingen i Tyskland løbsk. Frankrig besatte i januar
1923 Ruhr, inflationen gik fuldstændig grassat og de tyske myndigheder
satte hårdt ind imod “separatister” i alle egne af Tyskland – herunder
også i Sydslesvig. Der blev foretaget resultatløse husundersøgelser mod
ledende danske sydslesvigere i marts 1923 121 , og i forbindelse med den
militære undtagelsestilstand i Tyskland i efteråret 1923 blev der den 21.
november 1923 udstedt forbud imod de tysksprogede danske aviser med
den begrundelse, at de søgte at fremme løsrivelsesbestræbelser. 122
Forbudet var tidsubestemt og kom til at vare mere end to måneder. Da
var det langvarige forbud imidlertid blevet en udenrigspolitisk belastning
for forholdet mellem Danmark og Tyskland, og da også Tyskland havde
interesse i et godt forhold til Danmark, pressede det tyske udenrigsministerium,
Auswärtiges Amt, på for at få forbudet ophævet. På trods af
overordentligt stærke lokale indvendinger fra provinsregeringen i Slesvig
lykkedes det den 28. januar 1924. I provinsregeringen i Slesvig afstedkom
ophævelsen stor bitterhed over for den rigstyske udenrigstjeneste, der således
lod Slesvig-Holsten i stikken, men Auswärtiges Amt lagde afgørende
vægt på et godt forhold til naboen i nord. 123
Hermed er anslået yderligere to temaer, som også i 1930’erne kom
til at spille en væsentlig rolle, nemlig for det første den danske presse i
Sydslesvig som tysk udenrigspolitisk problem i forhold til Danmark, og
for det andet divergensen mellem en tysk centralregering i Berlin, der af
hensyn til det udenrigspolitiske forhold til Danmark helst fór med lempe
i det dansk-tyske grænseland, og en forbitret og stridslysten slesvig-holstensk
grænsetyskhed, der hellere så jernnæven taget i brug.
Forbudet lammede den tysksprogede danske presse, der havde opnået
et sammenlagt oplag på ca. 10.000 i november 1923. Men det gradvise
fald igennem året 1924 viser tydeligt, at det ikke var forbudet alene, der
ødelagde den tysksprogede danske presse. Nødvendige prisstigninger
og det tyske samfunds begyndende stabilisering førte til et endnu større
frafald, end forbudet havde gjort: Neue Flensburger Zeitung gik fra 6.331
abonnenter i november 1923 til 5.250 i februar 1924, et fald på ca. 17% og
formentlig en direkte følge af forbudet. Men først efter forbudets ophævelse
tog nedgangen for alvor fart: 3.395 abonnenter i april 1924, 2.861 i
juni 1924, 2.474 i december 1924 og blot 2.059 i april 1925. De to aflægge-
71