hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ede i februar-marts et stort antal kommunister, foretog beslaglæggelser
og husundersøgelser, og kastede sig den 16. marts 1933 også over socialdemokraterne.
I de samme martsdage var der endvidere, som vi skal se,
forsøg på at få også Flensborg Avis forbudt.
Ernst Christiansen fastslog den 19. marts 1933, at forsøgene på at konstruere
en maskepi mellem det danske skolearbejde og kommunisterne
faldt i en tid, “da den store bevægelse, der er kommen til roret i Tyskland,
fører en kamp på liv og død imod kommunismen”. Det var navnlig
småkårsfolk, der udgjorde det danske mindretal og blandt dem var der
da muligvis nogle kommunister, medgav Ernst Christiansen; men der var
også nogen, der gik den anden vej og blev nationalsocialister. Flensburger
Nachrichtens kampagne tilbagevistes, og Ernst Christiansen gik ud fra, at
“vore tysksindede landsmænd og de ansvarlige myndigheder vil føle sig
frastødt af en agitation, der i en så skæbnesvanger tid søger at umuliggøre
et statsligt loyalt folkeligt mindretals rolige og besindige røgt af sit
familieliv”. Det var efter Ernst Christiansens mening slesvig-holstenske
forsøg på at “skrue udviklingen tilbage ved hjælp af en forældet kampmåde,
og det danske folkelige mindretal vil roligt og fast afvise forsøgene
på at plette dets skjold, vil bestandig i ord og gerning vedkende sig sin
statsligt loyale indstilling, vil som danske slesvigere og Nordens grænsevagt
værne om deres danske og nordiske liv og vil utrætteligt fortsætte
med at bygge bro til det tyske folk og ud til verden”. 52
Flensburger Nachrichtens artikelserie adskilte sig ikke stort fra andre artikler,
som den grænsetyske presse jævnligt offentliggjorde om det danske
mindretal. I traditionel slesvig-holstensk optik kunne man ikke være
både dansk og kommunist. Spørgsmålet var nu, om nationalsocialisterne
ville anlægge en tilsvarende synsmåde. Så sent som i januar 1933 havde
den nationalsocialistiske Schleswiger Nachrichten, der ganske vist ikke var
officiel partiavis, kørt en helt tilsvarende kampagne imod den danske
skole i Slesvig by, hvor danskerne beskyldtes for at gå på “sjælefangst”
blandt rent tyske børn. 53 Taktikken gik ud på at reducere det danske mindretal
til sin “kerne” – som så langsomt kunne uddø af sig selv. Synsmåden
var helt identisk med tidligere tiders altyske betragtning, således
som den var kommet til udtryk før 1920. Kampagnen var i form og indhold
således velkendt, men situationen var efter 30. januar 1933 radikalt
anderledes: Efter nazisternes magtovertagelse blev kommunister overalt
arresteret og mange myrdet eller overladt til en uvis skæbne i fængsler
og koncentrationslejre; det var med andre ord direkte livsfarligt at blive
kædet sammen med kommunisterne. Kampagnen fik nu i første omgang
ingen direkte konsekvenser for mindretallet, ud over at man blev overordentlig
påpasselig med, hvem man optog i Den slesvigske Forening. Der
blev nu anlagt et afstamningskriterium. 54
Den kendsgerning, at der ikke fra officiel nationalsocialistisk side blev
proklameret kamp mod det danske mindretal, kom til at få stor betydning
for Flensborg Avis’ holdning til det nye regime. Avisens egen målestok
for national undertrykkelse var kejsertidens: I kejsertiden med dens
209