hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

udstyret med legitimation, der blandt andet gav tilladelse til at aflytte
udenlandsk radio, at holde udenlandske aviser og – vigtigst af alt: Tilladelse
til at telefonere til udlandet. Dertil kom særlige rationer af mad,
tøj og tobak, hvad der kunne være behageligt nok i det delvist planøkonomisk
drevne Tyskland, der – med chefen for fireårs-planen Hermann
Görings ord – prioriterede “kanoner for smør”.
Hovedkilderne til information var Propagandaministeriet og Auswärtiges
Amt. 12 Den udenlandske presseafdeling i Propagandaministeriet
bestod af et antal sektioner, kaldet Referater for de forskellige lande eller
regioner, hver ledet af en Referent, der fungerede som Betreuer (nærmest
“tutor”) for korrespondenter for det pågældende land eller den pågældende
region, f.eks. Skandinavien. Referenten sørgede for at være korrespondenten
behjælpelig med oplysninger, billeder, passende interviewofre,
adgangskort til særlige begivenheder, rejser og så videre. Særlige
Lektorer under Referatet fulgte landets presse og modtog via Tysklands
diplomatiske repræsentation eller DNB frugterne af korrespondentens
arbejde i Berlin. Som nævnt kunne korrespondenten komme ud for
ubehage ligheder af forskellig art, hvis hans telegrammer (eller avisens
opsætning af dem) ikke faldt tilfredsstillende ud.
Propagandaministeriets Udlandspresseafdeling, der som tidligere nævnt
blev udspaltet af presseafdelingen i april 1938, var fra samme år og indtil
foråret 1941 ledet af den særdeles kompetente og af korrespondenterne
vellidte Dr. Karl Bömer, der havde en fortid i Aussenpolitisches Amt der
NSDAP, i hvilken egenskab han, som vi har set, flere gange havde været
Kronika behjælpelig med at opnå dispensationer fra ensretningen for
Flensborg Avis.
Auswärtiges Amts presseafdeling var, ligesom Propagandaministeriets,
opdelt efter lande eller regioner. Lederen fra 1938 var den unge, nonchalante
– og ekstremt kyniske – Gesandter Dr. Paul Schmidt, en temmelig
opblæst person, hvis karriere havde været tæt knyttet til den ikke mindre
opblæste Joachim von Ribbentrops Dienststelle Ribbentrop som dennes
højre hånd. Da Ribbentrop i 1938 blev udenrigsminister, fik Auswärtiges
Amt Paul Schmidt med i købet. Han ledede de daglige pressekonferencer
og udlagde teksten, som den til enhver tid passede bedst i Ribbentrops og
egne planer – og fuldstændigt uden hensyn til, hvordan han havde udlagt
den dagen før. Hans sted fortræder var den lidt vege sydtyske aristokrat,
Minister Gustav Braun von Stumm; et levn fra tiden før nazismen, der var
adskilligt mere stum end brun, og som ikke gjorde noget større væsen af
sig. 13
Disse forhold, som Kronika måtte arbejde under som udenrigskorrespondent
til Nationaltidende, gjaldt i nogen grad også, når han skrev
for Flensborg Avis, for det var stort set de samme artikler, han sendte til
begge dagblade – selvom Flensborg Avis ganske vist som regel gav korrespondancerne
et betydeligt mere afdæmpet redaktionelt udstyr. I praksis
betød det, at Kronika på trods af disse mange begrænsninger var stillet
endog betydeligt friere end sine indenlandske kolleger. Det siger sig selv,
706