hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ernst Christiansen i begyndelsen af januar 1933 skrev Kronika: “Hvad
vil 1933 bringe? Det er ofte svært, men egentlig altid interessant at leve
i denne tid, som sikkert ikke blot er en kriseepisode, men en overgang til
noget helt nyt, gennem gæring og omvæltning. Vore idealer vil altid være
rigtige. Altså gælder det om at hænge i og holde ud”. 5
I Flensborg Avis vurderede Ernst Christiansen i sine nytårsbetragtninger
den 1. januar 1933 fremtiden forsigtigt: “Mon det ikke er bedst at indrette
sig som i krigen, være forberedt på det værste, men samle sin kraft
om at tage sin tørn en dag ad gangen og at få det bedste ud af den uden
selv under de værste forhold at give slip på humøret?”
Jacob Kronikas korrespondancer fra Berlin til Flensborg Avis i løbet af januar
1933 fokuserede på den almindelige usikkerhed om fremtiden og
på det politiske spil i kulisserne. Han kolporterede praktisk taget alle de
spekulationer, der foregik omkring mulige regeringsomdannelser – og
det var ikke få. I en korrespondance den 17. januar 1933 spåede Kronika,
at nazisternes opposition i rigsdagen ville føre til et rigsdagsnyvalg i februar
eller marts; dette var “uundgåeligt, med mindre det fuldkommen
uventede skulle ske, at man nu pludselig lod Adolf Hitler blive rigskansler.
Men der er selvfølgelig ingen udsigter i så henseende”.
Kronika forventede lige som alle andre politiske iagttagere udenfor
NSDAP, at et rigsdagsnyvalg ville medføre tilbagegang for Hitler-partiet.
Derimod frygtede han, at regeringen ville erklære statsnødtilstand som
Weimarforfatningens § 48 åbnede mulighed for – at de tysk-nationale ville
tiltvinge sig magten på denne måde. 6 Man betragtede på Flensborg Avis
den tyske nationale reaktion i Deutsch-Nationale Volks-Partei (DNVP) med
Hugenberg i spidsen som farligere for mindretallet og grænsen end de
“nordisk” indstillede nationalsocialister, der tilmed forholdt sig tavse i
spørgsmålet om den dansk-tyske grænse. Hitler selv havde endda før sin
magtovertagelse med baggrund i sin race-tænkning afvist fortyskning af
ikke-tyske folkegrupper og dertil erklæret, at det var “vanvid” at stræbe
efter at genoprette grænserne af 1914. Nationalsocialisme var ikke had til
andre, men kærlighed til eget folk, bedyrede Hitler. 7 Det lød jo besnærende
– og helt i pagt med Ernst Christiansens og Jacob Kronikas tanker om
“front og bro”. Og da Hitler i april 1932 havde besøgt Flensborg, havde
han ikke omtalt det dansk-tyske grænsespørgsmål med et ord. Under private
og fortrolige samtaler i august 1932 med en “meget fremtrædende
nationalsocialist” 8 – formentlig den senere pressereferent i Auswärtiges
Amts skandinaviske kontor, Alexander Bogs 9 – som Kronika var blevet introduceret
til af den danske nationalsocialist Ejnar Vaaben, havde denne
redegjort for den nationalsocialistiske politik over for Danmark og Slesvig:
“Vi har ingen planer om at ændre den dansk-tyske grænse. Men naturligvis skal
dette ikke siges offentligt på det nuværende tidspunkt, hvor vi fører afgørende
forhandlinger om magten i Berlin og riget. Lad Dem imidlertid ikke vildlede af
mere aggressive ytringer fra mindre orienteret og mindre ansvarlig nationalsocialistisk
side. Sådanne ytringer vil ikke få praktiske konsekvenser. Vi vil en virkelig
185