hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

es fald var endnu mere dramatisk, og de udkom til sidst kun i ganske få
hundrede eksemplarer. 124
På trods af bidrag fra privat side gik den tysksprogede danske presse
sin ruin i møde. Den 6. juni 1925 trådte selskabet i likvidation. Herefter
overtog Ernst Christiansen og Jacob Kronika ansvaret, og sammen dannede
de et nyt selskab med navnet Christiansen & Kronika G.m.b.H.. Det
skete dog ikke, før Ernst Christiansen havde sikret sig økonomisk bistand
fra private kredse i Danmark. 125 Men den danske bevægelses ideologiske
leder ville, med historikeren J.P. Noacks ord: “ikke give slip på selv et
mere beskedent instrument til at kalde den slumrende danske bevidsthed
til live i den sydslesvigske befolkning”. 126
Fra 1. august 1925 udkom avisen under navnet Der Schleswiger med
de to tidligere navne som undertitler. Bladet blev trykt på Flensborg Avis’
trykkeri, men stod økonomisk og juridisk helt frit. Det blev Jacob Kronika,
der kom til at tegne det nye dagblad. Julius Bogensee blev afskediget;
han stiftede Sydslesvigsk Korrespondancebureau og fortsatte med at
korrespondere til forskellige danske Venstreblade. Der Schleswiger havde
ca. 1.800 abonnenter, hvoraf de 800 boede i Flensborg. Af disse betalte
kun 300 fuld pris for abonnementet. Avisen døjede med en kronisk dårlig
økonomi og var dybt afhængig af de midler, der kunne skrabes sammen
fra privat side i Danmark. Flere gange vandrede avisen på kanten af sin
ruin, men hver gang blev der fra vennerne i Kongeriget – navnlig Grænseforeningen
– spyttet i bøssen. 127 Og Ernst Christiansen og Jacob Kronika
nægtede bestemt at lade bladet gå ind, for uden et tysksproget organ ville
de sidste forhåbninger om at nå ud til de tysktalende slesvigere med det
danske budskab briste.
Enden på de tysksprogede aviser i 1925 blev en alvorlig lærestreg for
Ernst Christiansen. Han blev klar over, at arbejdet for at stride landsdelen
hjem igen måtte indrettes på langt sigt, og at kampen – uden bred opbakning
i Danmark – var dømt til at mislykkes. Og som om det ikke var
slemt nok, blev også Flensborg Avis i 1923-1924 kastet ud i en meget alvorlig
og langvarig krise.
2.7. flensborg Avis i økonomisk krise 1924-1930
Flensborg Avis havde ligesom den tysksprogede danske presse oplevet
gode tider under den tyske inflation. Med hovedparten af udgifterne i
stærkt svækkede tyske rigsmark og hovedparten af indtægterne i stærke
danske kroner stod avisen umiddelbart stærkt. Der havde da også været
tillid til, at Flensborg Avis ville kunne klare sig på sit hovedmarked i
Nordslesvig, også selvom bladhuset måtte forblive syd for grænsen. Men
bladkonkurrencen i Nordslesvig var i 1920’erne nådesløs, og samtidig
havde en ny forretningsfører, Theofilus Larsen, foretaget økonomiske
dispositioner af en sådan art, at det nær havde kostet Flensborg Avis eksistensen.
Theofilus Larsen blev født i 1892 og var uddannet købmand med
forretning i Slagelse. Han blev i 1921 ansat af bladets udgiver, Marie Jessen,
som forretningsfører. Han var gift med datteren af skibsværftsdirek-
72