hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

marts 1942, anbefalede Henningsen en tysk lærebog i svensk, hvilket
fik Lausten-Thomsen til at afvise, at vejen over Øresund skulle lægges over
Tyskland. Selv en så lille ting – oven i købet i et læserbrev – blev noteret i
Sicher heits-Dienst som udtryk “tyskfjendtlighed”. 300
Det er i det hele taget meget betegnende, at tyskerne havde en såre beskeden
rolle i hele denne “nordiske” begejstring. De få indsendere, der
plæderede for at lade de nordiske folk omfatte også tyskerne, afvistes
med mange begrundelser. Og der blev anstillet mange og lange betragtninger
om en fremtidig forening af de nordiske lande – lige fra egentlig
statslig enhed over forsvarsforbund til tæt kulturelt samarbejde mellem
suveræne nationer. 301
Også dette blev bemærket i de hemmelige tyske tjenester: “Den danske
mindretalsavis Flensborg Avis forholder sig ganske vist udadtil strengt
loy alt. Men alligevel propaganderer den atter og atter for tanken om en
forening af de nordiske stater uden Tyskland. Danskerne, der som bekendt
er overordentligt drevne til at læse mellem linjerne, bliver ved sådanne
artikler atter og atter påvirket i tyskfjendtlig retning”, hedder det i
en SD-indberetning den 15. september 1941. Og den 13. april 1942 hedder
det i en SD-indberetning, at mindretallets tyskfjendtlige holdning særligt
kom til udtryk i den kendsgerning, at ...
“... den nordiske bevægelse vidtgående understøttes fra mindretalsledelsens side. Denne
bevægelse har stillet sig den opgave at skabe en skandinavisk stat, der i den sidste
ende skal virke som en modpol til den germanske storrumsordning, der udgår
fra riget. Mindretalsavisen Flensborg Avis betoner, selvom den udadtil navnlig i den
sidste tid indtager en loyal og forsigtig holdning over for det tyske rige, atter og
atter disse tanker. Der er i den sidste tid løbende blevet bragt bidrag og meddelelser,
der på den ene eller den anden måde skal tjene til at styrke denne ny-nordiske bevidsthed.
(...) Løbende meddelelser om henrettelser af norske ‘frihedskæmpere’,
der af det danske folk betragtes som en retfærdig sags martyrer, lader på trods
af den loyalitet, som mindretalsavisen til stadighed betoner, dens tyskfjendtlige
indstilling komme til syne” 302 [fremhævet i originalen].
Rubrikken “Danmark under krigen” fyldtes, efterhånden som besættelsen
skred frem, med små meddelelser om bombe- og revolverattentater,
henrettelser o.s.v. Flensborg Avis tog ikke selv direkte stilling til gerningerne,
men lod dog de “ansvarlige” røster som statsminister Vilhelm Buhl
og andre komme fyldigt til orde. Ganske få gange blev sagen taget op i
en leder, f.eks. den 30. december 1942: “I den senere tid er der imidlertid
hændt et og andet, som gav anledning til bekymring. Da der for nylig var
sket en omdannelse af landets regering, advarede den nye statsminister
[Scavenius, forf.] i ord, der ikke kunne misforstås, imod enhver uansvarlig
og forbryderisk gerning, der kunne få skæbnesvangre følger for Danmark
og dets fremtid. Men han kunne samtidig fastslå, at det lykkeligvis
kun var få, der lod sig friste af opfordringer hertil. Det danske folk vil
ikke vide af sligt; enhver privat udenrigspolitik vil blive nedkæmpet med
al mulig styrke”.
948