hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Reichsverband påtænkte at tilbagekalde særtilladelsen. Dette blev der som
tidligere nævnt ikke noget af, men det er dog påfaldende, at der på snart
sagt alle områder blev lagt et voldsomt pres på Flensborg Avis hen over
sommeren 1940.
Også krigens krav om papirrationering blev drøftet på mødet, med
særlig vægt på avisens omfang, annonceserier m.m. Avisens ledelse
havde den 27. juli 1940 fået anvisning om, at bladets omfang ikke måtte
overstige 42 sider ugentligt (se s. 906) – en restriktion, Flensborg Avis hidtil
havde været fritaget for. I forhold til tyske aviser og tidsskrifter havde
Flensborg Avis dog næppe noget at klage over i denne forbindelse. Under
forhandlingerne fik Ernst Christiansen det indtryk, at Reichsverband
og andre myndigheder og organisationer i Berlin til stadighed blev holdt
nøje underrettet om alt, hvad der i mindste måde kunne tænkes at vække
mishag, herunder ikke kun bladets redaktionelle indhold, men også omfanget
af særlige numre og annonceserier. 80
I det danske Udenrigsministerium havde man den 11. juli 1940 udsendt
meddelelse om, at der ikke måtte godkendes avismeddelelser om Ernst
Christiansens afgang “indtil fornyet ordre”. 81 Derfor nåede meddelelsen
om Ernst Christiansens fratræden og L.P. Christensens tiltræden først ud
i dansk presse den 17. juli 1940.
Fra alle sider fik han det smukkeste eftermæle, men dagbladene kommenterede
i øvrigt ikke omstændighederne ved redaktionsskiftet – og
dog: Nationaltidende afsluttede sin levnedsbeskrivelse, der var forfattet
af Kronika, den 17. juli 1940 med ordene: “Når han nu har ombyttet den
redaktionelle ledelse af Flensborg Avis med anden virksomhed, så er det
sikkert sket ud fra ønsket om, at det danske grænseland fortsat må kunne
virke under det af Christiansen opstillede motto: Front og bro”. I visse tyske
kredse i Flensborg var der beklagelse over udviklingen ved Flensborg
Avis. “Der dänische Chefredakteur kommt wahrscheinlich ins KZ”, hed
det – oprigtigt bekymret – mand og mand imellem i Flensborg. 82
Flensborg Avis selv holdt tavshed om sagen. En læser i Hellerup skrev
lidt småfortørnet den 24. juli 1940 til L.P. Christensen: “Vi er mange, der
har undret os over, at det lederskifte, der har fundet sted, ikke har været
kommenteret i bladet. Grunden til forandringen kender vi jo ikke, men
vi ved, at redaktør Ernst Christiansen har øvet sit værk ved bladet i mere
end 47 år og er stærkt savnet og efterlyser en tilkendegivelse fra bladets
side”. 83 Det var sandelig ikke alle, der havde forståelse for avisens vanskeligheder!
L.P. Christensen fungerede som konstitueret chefredaktør i en måned,
men den 9. august 1940 dukkede der nye vanskeligheder op: Dr. Dürr
meddelte formanden for Flensborg Avis’ tilsynsråd, J.C. Paulsen, at L.P.
Christensen “efter de her foreliggende oplysninger” ikke garanterede en
fremtidig loyal holdning ved avisen, fordi han og alle andre chefredaktøremner
ved avisen var opdraget under Ernst Christiansens “Fuchtel”
(svøbe). Endvidere mente Dürr at kunne spore en fortsat indflydelse på
866