hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

4.4. kronika bliver korrespondent i Berlin – 1932
Kronika blev længere på Der Schleswiger end først beregnet, men i efteråret
1931 bekendtgjorde han endeligt, at han agtede at forlade avisen. Årsagerne
skal som nævnt navnlig findes i skuffelse over Der Schleswigers
nedtur og i private ønsker om at springe ud og opleve noget andet end
det provinsielle Flensborg.
Udsigten til at Kronika langt om længe ville forlade Der Schleswiger
vakte lettelse, ja næsten glæde i det danske udenrigsministerium: Den letbevægelige
Kronika var på trods af alle irettesættelser forblevet et smertensbarn
på grund af hans “tilbøjelighed til, til tider, at behandle emner
som, når henses til bladets udbredelse og læsekreds, vel kan betegnes
som ret overflødige”, og som “i hvert fald hyppigt har vakt irritation i de
herværende tyske kredse”. Man sigtede her til det storpolitiske sprængstof
i en avis, som man i det danske udenrigsministerium helst så holdt
sig snævert til spørgsmål, der vedrørte mindretallet. Kronikas “fratræden
som chefredaktør vil utvivlsomt vække betydelig glæde på tysk hold, og
det må anses for sandsynligt, at Der Schleswiger i fremtiden vil slå ind på
den af Flensborg Avis gennem de seneste tider fulgte roligere tone”, indberettede
Flensborg­konsulatet den 28. januar 1931. Konsulatet mente at
vide, at Tage Jessen herefter skulle tegne Der Schleswiger. Dette var glædeligt,
for Tage Jessen anerkendte, “at et snævert samarbejde mellem det
danske og det polske mindretal ikke under de nuværende forhold kan
være førstnævnte til gavn”. 53
Udenrigstjenesten var på dette tidspunkt endnu ikke klar over, at Kronika
agtede sig til Berlin for dér at tage en gerning op som talsmand for
det danske mindretal og som korrespondent for Flensborg Avis og flere
rigsdanske dagblade. Da det kom frem midt i december 1931, forandrede
glæden sig til bekymring og irritation: “Hvorvidt det er noget heldigt
valg af bladet at ansætte netop hr. Kronika i Berlin vil tiden jo vise”, skrev
presseattaché ved gesandtskabet i Berlin, Lauritz Larsen, til den fungerende
konsul i Flensborg, P.B. Ryder, den 14. december 1931. “Hans til tider
noget ubalancerede artikler kunne måske bevirke, at han hos de tyske
myndigheder og måske også i adskillige andre kredse vil blive mødt med
kulde. Hvis dette hos hr. Kronika skulle afføde en lignende temperatur,
kunne jeg tænke mig, at resultatet måske ikke vil blive det lykkeligste”. 54
P.B. Ryder svarede den 15. december 1931, at også han var blevet “mindre
begejstret”, da han hørte om Kronikas planer; “imidlertid er der måske
ikke grund til at se alt for sort på sagen, thi i hvert fald redaktør L.P.
Christensen og redaktør Tage Jessen er meget for den roligere linje – man
kan vist endog sige, at de er aktive i den retning, og at redaktør Christiansen
passivt accepterer denne –, og jeg kan dårligt tro, at Flensborg Avis nu
skulle åbne spalterne for artikler, som i de senere år er holdt ude”. Han
var mere bekymret for, om Kronika i tilfælde af for megen lediggang i
Berlin ville komme til at pleje for hyppig omgang med polakkerne; dette
måtte forhindres, men Ryder var ikke uden håb: “Tvinges han derimod,
110