hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Man henvendte sig til Svensk Amerika-Linje, men dér medtog man kun
meget nødigt tyske statsborgere med tysk pas fra USA til Europa.
Udenrigsministeriet foreslog da, at Ernst Christiansen alternativt skulle
forsøge at komme med en italiensk Sydamerika-linje til Italien – og derfra
videre til Flensborg. Det var denne model, Udenrigsministeriet den 22.
september1939 endte med at foreslå.
Flensborg-konsulen B. Dons-Møller var dog betænkelig: Skibet skulle
jo i så fald passere Gibraltar, hvor englænderne så let som ingenting kunne
visitere passerende skibe og internere tyske statsborgere. Han havde
et andet forslag, som han den 26. september 1939 luftede overfor Udenrigsministeriet:
“Jeg ser ikke rettere end, at den simpleste, omend uortodokse løsning ville være
at give hr. Christiansen et dansk hjælpepas, lade ham deponere sit tyske pas og
alle papirer, der viser tilknytning til Tyskland, på gesandtskabet i Rio de Janeiro,
og derpå lade ham rejse til Danmark, hvor han enten kunne afvente ankomsten af
sit tyske pas eller få et nyt udstedt på det tyske gesandtskab under (en ikke alt for
detaljeret) angivelse af, at han havde mistet det tidligere. Selv de bedste introduktioner
ville dog vist næppe spare hr. Christiansen for et ubehageligt intermezzo,
hvis han, der jo ikke kan fragås at have deltaget i verdenskrigen på tysk side (omend
med aldrig så tungt hjerte), bliver opsnappet af en engelsk marineofficer, hvis
kendskab til det slesvigske spørgsmål man vist dog ikke bør anslå alt for højt”.
Dons-Møller kunne ikke tænke sig, at man fra tysk side kunne have noget
at indvende imod den foreslåede udvej, og foreslog ligefrem en drøftelse
med den tyske gesandt desangående.
Dons-Møller var klar over planens dristighed, og Udenrigsministeriet
ville da heller ikke høre tale om dén slags. Man holdt fast ved Italiensplanen.
Skulle det italienske skib alligevel blive opbragt og Christiansen interneret,
ville man tage stilling til det og finde på en løsning. Ernst Christiansen
blev dog udstyret med en rekommendationsskrivelse fra gesandt
Monrad-Hansen i Buenos Aires for alle tilfældes skyld.
Det viste sig dog, at den alternative rejserute via Genua heller ikke kom
til udførelse. DFDS endte med at indvillige i at tage Ernst Christiansen og
hans rekommendationsskrivelse med fra Rio til København og håbe på
det bedste. Ernst Christiansen afgik fra Rio de Janeiro med DFDS-skibet
Algier den 5. oktober 1939. Den 30. oktober 1939 anløb Algier planmæssigt
Kirkwall i Wales til inspektion. Her lå det i 15 dage, men Udenrigsministeriets
skrivelse syntes at have gjort sin virkning: Ernst Christiansen blev
ikke interneret, og han syntes siden selv at være af den overbevisning, at
dette først og fremmest skyldtes det danske udenrigsministeriums hjælp.
Hjemme i Danmark svævede man i uvished om Ernst Christiansens
skæbne, indtil Algiers kaptajn i et telegram til rederiet den 16. november
1939 kunne meddele, at han forventede at ankomme til København samme
aften, og at “det fulde antal passagerer følger med”. Denne besked gik
straks videre til Udenrigsministeriet, hvor man drog et lettelsens suk. 26
Endelig den 18. november 1939, efter næsten 3 1 / 2 måneds fravær, kom
Ernst Christiansen tilbage til Flensborg. Ferien var blevet længere og ikke
803