hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ham i dennes skrifter. 103
Som sagt, så gjort. Den 13. februar 1937 meddelte Ernst Christiansen
rigsminister goebbels, at han havde taget dennes advarsel til efterretning:
“Jeg tør gå ud fra, at det er det høje ministerium bekendt, at vor avis i årevis har
gjort grænselandets dobbelte opgave, således som det er udtrykt i løsenet front og
bro, til sin egen, og efter omvæltningen i tyskland i endnu højere grad har været
bestræbt på at omsætte begge dele af dette løsen i praksis på en så virksom og
u dadlelig måde som muligt. vi er i overensstemmelse med vor pligt trådt i skranken
for vor folkegruppes selvstændige liv [“Eigenleben”] og har til stadighed forsøgt
at fordybe forbindelsen med vort folk, idet vi på den anden side har forsøgt
at fremme forståelsen mellem de to nabofolk, vi har ofte advaret [Danmark] mod
letfærdige sensationer [om tyskland], vi har understreget, at vort folk på enkelte
områder kan lære af det tyske nabofolk, og at en økonomisk og kulturel udveksling
må tjene begge folk, selvom det danske folk dog naturligvis må hævde sin
egen udvikling og holdning. i polemikken (...) er det undertegnede, der er den
angrebne og efter sammes klippefaste overbevisning grundløst krænkede part.
Jeg går derfor ud fra, at der ikke ensidigt er tildelt mig en advarsel [“verweis”],
men at det samme også er sket over for angriberen, hr. professor Dr. Alnor i Kiel,
og ville være taknemmelig for en bekræftelse af denne antagelse”. 104
En sådan bekræftelse fik han nu ikke. og næppe var denne sag endt, før
den næste brød løs. Denne gang gjaldt det Jacob Kronika. Kampagnen
var allerede sat i sving inden afgørelsen på Ernst Christiansens sag og
skulle formentlig tjene til at svække Kronikas muligheder for at komme
Ernst Christiansen – og i det hele taget mindretallet – til undsætning.
11.12. en julehistorie – angreb på kronika januar-februar 1937
ved juletid 1936 havde Flensborg Avis offentliggjort en lille julefortælling
af Jacob Kronika: Da alle Lysene sluktes. En lille Flensborgsk Julehistorie. 105
Historien var illustreret af den kendte tegner valdemar Møller, der bl.a.
var fast bidragyder til Blæksprutten og Politikens daglige satiriske spalte At
tænke sig. Julefortællingen handlede om drengen Alfred, en lille spinkel
og svagelig fyr, men ægte og trofast – et sindbillede på det danske mindretal
i Sydslesvig. Alfred kommer i historien i klammeri med én af sin
stærke tyske fætters venner – han bliver bl.a. presset til at afstå en sum
penge, som han havde fået af sin mor og som skulle have været anvendt
til en buket blomster til krigergravene på Flensborg kirkegård. Det kommer
til slagsmål med den tyske dreng, som Alfred dog under indsats af
alle sine kræfter besejrer – og således aftvinger han sin fætter respekt.
Hele historien er bundet sammen af Alfreds samvittighedsnag over ikke
at have anvendt pengene til det rette formål – men konflikten forløses, da
han tilstår sit svigt over for sin mor, der tilgiver ham.
valdemar Møller tegnede bl.a. et billede af optakten til slagsmålet –
med den store, truende tyske dreng og hans grinende venner i baggrunden
overfor den ranke lille Alfred. teksten under billedet lød: “blir du
557