hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

grænsen. Man kan blive mørkseer, når man ser, hvad tyskerne koncentrerer her
og hvad man på den anden side mener at kunne tillade sig på dansk side”. 47
Ernst Christiansens betragtninger om avisens linje var rigtige – men han
forholdt sig ikke til det temmeligt alvorlige problem, at en stor del af den
danske offentlighed tilsyneladende havde en anden opfattelse af Flensborg
Avis’ linje.
Formanden for Flensborg Avis’ tilsynsråd, grosserer J.C. Møller, og en
række andre gode danske flensborgere satte sig i bevægelse for at få forsonet
redaktøren og oberstløjtnanten. Der blev om eftermiddagen den 4.
september 1934 telefoneret mellem Flensborg og Gråsten, og samme aften
mødtes de to kombattanter – på neutral grund i Borgerforeningen i Flensborg
og sekunderet af J.C. Møller og en række andre flensborgere – til en
drøftelse af deres uenigheder. 48 Samtalen rensede luften og endte i fordragelighed,
og oberstløjtnanten genbestilte abonnementet. Til Ernst Christiansen
skrev Paludan-Müller dagen efter mødet, den 5. september 1935:
“Modtag, hr. redaktør, forsikringen om min mest udprægede højagtelse.
– Således skriver diplomaterne, de mener det ikke; jeg mener det. De vil
sikkert også have bemærket, at jeg ikke er diplomat”. 49
Dermed kunne sagen være endt – men det gjorde den ikke. Den danske
dagspresse havde meget at sige for og imod Paludan-Müllers drastiske
abonnementsopsigelse, og sagen truede med at antage større udenrigspolitiske
dimensioner, da den italienske gesandt den 5. september dukkede
op og gjorde indsigelse overfor det danske udenrigsministerium. For Paludan-Müller
fik sagen et længere efterspil med en tjenestemandssag, der
førte til, at han fik en misbilligelse, en bøde på en halv månedsløn og blev
sendt på tvungen orlov på ubestemt tid. Den kom til at vare i to måneder.
Dansk dagspresse delte sig i to på spørgsmålet: De borgerlige aviser
skrev om et “afskyeligt overfald på Flensborg Avis” 50 og enkelte lod harmen
få frit løb over for Paludan-Müllers “usømmelige” og “uretfærdige”
handling. Det blev fremhævet, at hans angreb på Flensborg Avis ville vanskeliggøre
bladets i forvejen vanskelige situation, og enkelte blade krævede
oberstløjtnantens afgang. Også de borgerlige sønderjyske aviser
sluttede sig i et vist omfang til kritikken af Paludan-Müllers adfærd: Haderslev-avisen
Modersmaalet fandt Paludan-Müllers opførsel i denne sag
“utilbørlig”, “usømmelig” og “taktløs” – uanset at man, hvad man understregede,
i øvrigt ikke var enig i de betragtninger, Flensborg Avis havde
fremsat om den italiensk-abessinske konflikt. 51
Hejmdal fulgte sagen på afstand, refererede loyalt – og meget kortfattet
– om sagens udvikling, men tog ikke selv stilling i sagen. Hejmdals tavshed
er så påfaldende, at den må tages som et udtryk for, at redaktionen
ikke var ret stolt over den rolle, avisen havde spillet i denne sag. Jydske
Tidende forholdt sig afventende. Avisen kunne den 6. september 1935
bringe et interview med Paludan-Müller, hvori han meddelte, at der var
sluttet venskabeligt forlig mellem ham og Flensborg Avis – og at han havde
gentegnet abonnementet.
Da det blev kendt, at Paludan-Müller havde fået tildelt misbilligelse og
433