hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

13. Front og bro på kanten aF krig
Flensborg Avis 1938-1939
13.1 “Det ender nok galt!” – kronika i berlin indtil 1938
Jacob Kronika havde længe en temmelig enestående position i Berlin – i
betragt ning af, at han var journalist på en indenlandsk avis og tysk statsborger.
Denne position skyldtes først og fremmest hans dobbeltrolle, idet
han også var udenrigs korrespondent til National tidende. Det var strengt
taget slet ikke tilladt ifølge tysk lovgivning, og hans virksomhed var ingenlunde
let. Som vi allerede har set, var der hensyn at tage til alle sider.
Det kunne ikke blive ved med at gå godt. I løbet af 1937-1938 blev der da
også gjort flere attentatforsøg på Kronikas priviligerede stilling.
Rammerne for Jacob Kronikas virke som indenlandsk journalist er tidligere
beskrevet (se s. 347). Her skal indledningsvis kort redegøres for hans forhold
som uden rigskorrespondent.
Jacob Kronika skulle som tidligere nævnt supplere det Tysklands-stof,
National tidende fik fra The Times (senere Daily Telegraph), som bladet havde
en eksklusiv-aftale med. På Nationaltidende var man udmærket tilfreds
med Kronikas arbejde, hvilket man lod ham vide, når han af og til selv
kom i tvivl. Selv lod Kronika i sommeren 1933 avisen forstå, at blandt andet
Alexander Bogs i Auswärtiges Amt til gengæld ind i mellem var højst
utilfreds. Den slags prellede dog fuldstændig af på redaktionen Ved Stranden:
“Når han [Bogs] betragter os som en aflægger af Times forekommer det
mig, at han kunne finde det, der var værre at sammenstille os med”. The
Times var dog “verdens fornemste blad”, mente således redaktør Gunnar
Helweg-Larsen. Men han beklagede naturligvis, hvis avisens “forbindelse
dér [i London, forf.] skulle skade Dem i Deres arbejde i Berlin”. 1
Alexander Bogs havde tydeligvis haft Kronika under behandling, og
som vi tidligere har set, var hans metoder ikke ligefrem kendetegnede
ved diplomatisk takt. Men redaktionen i København var – foreløbig –
temmelig ligeglad med, hvad den tyske centraladministration eller nazipartiet
mente om dets Tysklands-dækning. I oktober 1933 kunne Kronika
meddele udenrigsredaktør Nic. Blædel, at Alexander Bogs “flere gange
i en meget vred tone” havde truet Kronika med “særlige forholdsregler –
hvori de skulle bestå, vides ikke. Den slags må man jo tage med ro. De
må ikke tro, at jeg selv er tilfreds med det arbejde, som jeg udfører for
Dag ens Nyheder. For et år siden var jeg en meget produktiv Berliner-korrespondent.
Nu er det meget svært at være produktiv og individuel”. 2
Meget tydede på, at man fra centralt hold i Berlin lagde an til at lægge
Nationaltidende på is. Det blev vanskeligere at skaffe de gode historier, og
Kronika fik besvær med at få adgang til centrale kilder. Kronika forsøgte
således i december 1933 uden held at få Reichsleiter Alfred Rosenberg i
tale til et interview. Rosenbergs håndgangne mand på Aussen politisches
Amt der NSDAP, Thilo von Trotha, hvem Kronika forhandlede med om
sagen, holdt kort før jul et længere foredrag om dansk presse for ham: Af
701