hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

menkomster. 12 J.N. Jensens indsats for pressen var ikke præget af ærgerrighed,
men udelukkende af “tjenersind” over for sit folk og den danske
sag, mindedes journalist Christian Ingwersen senere; journalist Jensens
hovedindsats i mellemkrigsårene for Flensborg Avis’ vedkommende faldt
efter Ingwersens mening ind under det moderne begreb public relations:
“Hans vennesæle og ukomplicerede sind satte ham i stand til at være en
selvskreven receptionschef på Flensborg Avis for alle de ‘forstyrrende gæster’,
der mødte op på redaktionen for at få en snak og et indblik i det
sønderjyske arbejde”. 13
Også Auguste Nielsen er allerede kort præsenteret. Hun var “et myndigt
og godt menneske”, der “skrev med spids pen og brugte lilla blæk”
og belærte sætterne om, at måneden “august” i Flensborg Avis skulle staves
med “v”, huskede sætter og typograf Lars Schubert senere. 14
Christian Ingwersen blev født i 1908 i Jarlund i Sydtønder amt. Han
var oprindeligt uddannet som sagfører, men blev i 1931 ansat som retsreporter
på Flensborg Avis med den særlige opgave at dække de mange
brisante politiske sager i Weimar-Tyskland. Christian Ingwersen har berettet
om sit journalistliv i mellemkrigstiden:
“Skønt bladets ekspedition rådede over flere skrivemaskiner, hørte det ikke til
god tone at nedskrive manuskripter på maskine. Tilsyneladende skræmte skrivemaskinernes
støj de ældre medarbejdere, og sætteriets typografer var uhyre
tolerante med hensyn til manuskripternes form og udseende. De ældre journalister
fandt det ganske naturligt, at de med skrattende pen og lilla blæk skrev deres
tekster på for eksempel en gammel konvolut, et visitkort eller lignende. Ganske
vist havde redaktionen standardmanuskriptpapir, men det hørte til den yngste
journalists opgaver af sparehensyn at gennemse brugte manuskripter for at finde
frem til papir, der kunne anvendes endnu engang. Så gjaldt det om at sætte en
tyk streg hen over det tidligere skrevne, således at den blanke bagside uden fare
for genoptrykning kunne anvendes til et nyt manuskript”. 15
Georg Sønke Tscherning blev født i 1907. Han blev journalistelev på
Flensborg Avis i 1920’erne, og vist nok fastansat i 1930. Han blev senere i
1930’erne Flensborg Avis’ korrespondent i København og dansk statsborger
1938. I 1940 blev han ansat ved Børsen som folketingsmedarbejder, og
i denne egenskab leverede han også stof til Flensborg Avis. Under besættelsen
skrev han flere af Flensborg Avis’ ledere om dansk indenrigspolitik.
Chr. Hansen Damm fik sin journalistiske uddannelse på Flensborg Avis
og blev senere journalist i København. Chr. Damm har beskrevet det
strenge, stramme, trykkende og tavse klima på redaktionen på Nørretorv:
“Her er en rensende udluftning tiltrængt ... Man kunne engang imellem
have lyst til at råbe og skrige af livsens kræfter for at få disse kontorers
lammende tavshed jaget på flugt!” 16 Også typografen Lars Schubert har
beskrevet den mærkelige stemning på redaktionen; den kunne ikke just
“kaldes glad eller opmuntrende. Der måtte ikke tales højt, thi chefredaktøren
skrev sin artikel. Der blev kun hvisket. En mærkelig tavshed”. 17
Den strenge disciplin var et levn fra Jens Jessens dage, hvor man kun
havde talt højt til redaktøren – og stående! Disciplinen gjaldt alle medar-
124