hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

erne. nazistiske embedsmænd, som han har stiftet personligt kendskab
til, bedømmer han mildt. Det gælder for eksempel overborgmesteren i
Flensborg 1933-1936, Wilhelm Sievers, med hvem han i 1937 indledte et
livslangt venskab, og flere af hans officielle kontakter i berlin: Alexander
bogs, Wilfried bade og Alfred-ingemar berndt, hvis skudsmål hos Kronika
er betydeligt bedre end fortjent. Andre frakendes derimod hæder og
ære og tillægges motiver, der ikke står for en nærmere prøvelse.
Kronika var selv overbevist om rigtigheden af sine bedømmelser – han
var jo et “tidsvidne”, og han, der betegnede sig selv som “oplevelseshistoriker”,
kunne reagere vredt, hvis hans bedømmelser blev draget
i tvivl af “skrivebords historikere”. 2 Det er den klassiske konflikt mellem
erindrings skriveren og den professionelle historiker: Hvem er tættest
på kilderne? Kronika førte mange samtaler med ledende tyske embedsmænd,
og dannede sig derved et første håndsindtryk af begivenheder
og beslutninger. Han var der, da det skete. Det giver et ubestrideligt
fortrin i forhold til historikeren. Men han kunne ikke – som historikeren
kan i dag – gå i arkiverne og dér konstatere, at den tilsyneladende så venlige
tyske embedsmand traf beslutninger, der gik stik imod det, han lige
havde meddelt Kronika.
Som historiske kilder betragtet må Kronikas bøger benyttes med
største forsigtighed. De kan ikke benyttes alene, selvom der tydeligvis ligger
samtidige dagbogsoptegnelser til grund for hans bøger. Men da dele
af hans bøger kan bekræftes næsten ordret med samtidige kilder, så ville
det være forkert helt at afskrive dem, og de danner da også grundlag for
dele af nærværende afhandling. når oplysninger stammer fra denne kilde,
vil det dog fremgå af teksten eller af noterne.
i Poul Kürsteins føromtalte bog “Flensborg Avis 1869 – 1. oktober – 1969”
(1969) behandles med vekslende kvalitet fragmenter af perioden af forskellige
forfattere. De fleste bidrag i jubilæumsbogen fra 1969 er erindringsskitser.
væsentligst er Sven tägils videnskabeligt baserede kapitel
“Forbudet mod Der Schleswiger. Et blad af Det tredje Riges pressehistorie”, der
på fremragende vis analyserer forløbet af forbudet med fokus på divergensen
mellem berlin og Slesvig-Holsten. tägil kunne til sin undersøgelse
benytte indtil da ukendt kildemateriale fra Deutsche Stiftung, Nebenstelle
Nords arkiv, der indeholder afskrifter af den centrale brevveks ling mellem
gauleiter lohse og propagandaminister goebbels. tägils synsvinkel
i det korte kapitel er anlagt temmelig snævert på selve Der Schleswigeraffæren,
og han inddrager hverken den danske udenrigspolitiske side
eller den formentlige årsag til affærerne, nemlig den “Ejderdanske offensiv”.
tägils resultater med hensyn til den tyske side af affæren har kunnet
bekræftes i nærværende afhandling.
Carsten Mogensens primære formål med sin licentiat-afhandling Dansk i
hagekorsets skygge (1981) er at “skildre og analysere den nazistiske politik”
over for det danske mindretal 1933-1939, herunder også dets presse. Mogensen
påviser, at nationalsocialisternes magtovertagelse ikke medførte
18