hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tallet, havde det “sandelig svært nok under de her herskende forhold og
udsætter sig for mange vanskeligheder ved at bekende deres danskhed”.
De ville ikke kunne forstå, at et sønderjysk byråd med dansk flertal ved
hjælp af tyske mindretalsstemmer begunstigede det tyske blad, medens
man tilsidesatte det danske blad. “Det er sådanne tildragelser, som man
måske i Danmark anser for småting og ikke tænker meget ved, der her
hos de dansksindede syd for grænsen let kan skabe eller øge et mismod,
som efter min mening helst skulle undgås”. 101
Også Bent Falkenstjerne mente, at det var “beskæmmende, at noget sådant
kan vedtages i en sønderjysk by med dansk flertal”. Han mente, at
den eneste forklaring på byrådets fire socialdemokraters holdning var, at
det var en slags “tak for sidst”. Der havde igen i 1935 været ført voldsomme
diskussioner om Flensborg Avis’ formentlige nazisme. “Hvor meget
der end i visse tilfælde har kunnet siges om Flensborg Avis’ kommentarer
til forskellige foreteelser nord og syd for grænsen, må det forekomme
småligt, at man i Sønderborg afslår at lade bladet få de offentlige bekendtgørelser”,
mente Falkenstjerne. Han tvivlede dog på, om der kunne
opnås noget ved at gå til Indenrigsministeriet, men mente dog, at ministeriet
skulle gøres bekendt med sagen – hvad han gjorde den 18. februar
1936. Udenrigsministeriet burde imidlertid – hvis man anså det som sin
opgave at gøre noget til støtte for Flensborg Avis – tage sagen op til drøftelse
mellem udenrigsminister P. Munch, statsminister Stauning og J.P.
Nielsen. 102 Amtmand Kresten Refslund Thomsen i Aabenraa mente imidlertid,
at tidspunktet for en henvendelse fra ministeriets side til byrådet
i Sønderborg ikke var heldigt, “idet der i socialdemokratiske kredse af
flere grunde skal være nogen misstemning imod bladet”. 103 Heller ikke
udenrigsminister P. Munch, hvem sagen var blevet forelagt, var stemt for
at tage noget skridt i sagen ad indrepolitisk vej. 104
Næste år kom sagen op igen. Ernst Christiansen tog i januar 1937 kontakt
til konsul Larsen og bad denne om, hvis det var muligt, at fremme
avisens fornyede andragende til Sønderborg byråd om at modtage de
kommunale bekendtgørelser. Larsen tog den 16. januar 1937 kontakt til
J.P. Nielsen om sagen: “Uden naturligvis i øvrigt at ville blande mig i sagen,
hvis grunde jeg ikke kender og derfor heller ikke er tilstrækkeligt
inde i, må jeg dog lægge dig sagen på sinde, hvis du kan gøre noget for
at få det nuværende forhold ændret, idet det på forhånd synes noget unaturligt,
at alle de andre blade – også det tyske blad! – får bekendtgørelserne,
medens disse nægtes til det ældste danske blad i landsdelen. Men,
som sagt, måske er der særlige grunde”, skrev Larsen til J.P. Nielsen. 105
Noget umiddelbart resultat gav denne henvendelse ikke, og i april
1937 skrev Lauritz Larsen direkte til redaktør Frede Nielsen på Sønderborg
Socialdemokrat, at han af redaktør Ernst Christiansen var blevet anmodet
om at henvende sig til ham, for at opnå hans støtte til sagen. “Da jeg ikke
har tilstrækkeligt kendskab til de særlige grunde, der måtte gøre sig gældende
for Sønderborgs vedkommende, tør jeg ikke personlig tage stilling
til sagen, men har dog ikke ment at ville afslå den således til mig rettede
anmodning”, skrev Lauritz Larsen. 106 Frede Nielsen svarede den 11. april
404