hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

serne, redaktionen. Medarbejderne ved Flensborg Avis havde årelang erfaring
i avisdrift under ufrie forhold, men som vi har set kunne selv den tilstræbte,
fuldstændigt ukommenterede objektive gengivelse (referater og
citater) af tyske meddelelser give anledning til påtaler og advarsler. Alene
det, at man i overensstemmelse med almindelig god presseskik meddelte
sin kilde til en nyhed, havde foranlediget Dr. Dürr til at gøre skarp
indsigelse, idet han som sandt var fremhævede, at det var “fuldstændig
umuligt”, at en avis i Det tredje Rige ikke gjorde de officielt meddelte nyheder
og meddelelser til sine egne. Det var Hitler-Tysklands pressepolitik
i en nøddeskal: Rammerne for Flensborg Avis var under krigen blevet så
snævre, at der kun blev ladt det ganske lille bitte rum for selvstændighed
tilbage ikke at tage stilling for.
Avisens i forvejen stærkt begrænsede nyhedskilder skrumpede i løbet
af krigen ind til kun at omfatte stof, der i forvejen var godkendt af Propagandaministeriet.
Udenlandske aviser og pressebureauer blev kun citeret
i det omfang, de var godkendt: Meddelelser om strejker i Amerika, uro
i Indien eller Mellemøsten eller andre “negative” nyheder fra krigsmodstanderne,
allierede udtalelser om tysk udholdenhed og krigskunst, om
at engelsk sejr endnu havde “lange udsigter”, eller om tyske bombeangrebs
ødelæggende virkninger på bygninger og moral i England. Dog
kunne der i visse tilfælde udvælges passende citater til afbalancering af
den tyske propaganda.
For hele redaktionens vedkommende måtte der udvises stor forsigtighed,
og følgen var, at en betragtelig del af den ganske vist stadigt mindre
avis blev fyldt med boganmeldelser, jubilæums- og fødselsdagsartikler,
prædikener, historiske udredninger, artikler om handel og industri samt
meget andet “neutralt” stof. Dette – som det synes – “fyld” skal formentlig
ses som et forsøg på at undgå endog endnu mere tysk propaganda. En
god del af disse artikler blev desuden betragtet som nationalt og religiøst
set opbyggelige, og de tjente dermed et formål i sig selv.
Den åndelige føde var nemlig god og rigelig i Flensborg Avis under verdenskrigen.
Flere gange ugentligt blev der bragt et kirkeligt ord til opbyggelse
og opmuntring, oftest skrevet af de danske præster Jordt Jørgensen,
Martin Nørgaard og H.F. Petersen, men også andre kom til orde. Mindretallet
satte i meget høj grad sin lid til Gud, og fandt i religiøsiteten fred og
trøst i en vanskelig tid.
Meget tyder på, at den stærke betoning af kristentroen tillige skulle
fungere som “vaccine” imod nazismen. Det havde også de hemmelige
tyske tjenester en mistanke om. I en SD-indberetning den 13. april 1942
hedder det:
“Ved siden af den nationale propaganda præges indholdet i Flensborg Avis af en udpræget
religiøs tendens. Kirkelige artikler, der bringes hver lørdag, formidler over for læseren
et religiøst tankegods, der står i modsætning til den tyske livsopfattelse. At
der er forbundet en politisk hensigt med disse artikler af religiøst indhold, fremgår
af den snedige og forsigtige offentliggørelse af mange taler og artikler af kendte
danske politikere og hetz-agitatorer, som f.eks. den bekendte danske pastor og forfatter
Kaj Munk, i hvilke der tales for en konservativ-kristen holdning i afværgekampen
mod oversvømmelsen [“Überfremdung”] fra syd”. 278
934