hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

fredlagte nordgrænse? Men “med hensyn til valgstemningen må man
være taknemmelig for en ubehersket optræden, der vil få et dansk svar
på valgdagen, som den grænsetyske kandidat trods sin egen danske afstemning
nok vil blive noget overrasket over”.
Flensborg Avis åbnede sine spalter for de store partiers opråb: Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre.
Opråb og udtalelser fra de nævnte fire partier lagde beslag på hele og
halve sider i Flensborg Avis op til valget. 132 Derimod fik de mindre partier
kun beskeden plads. Om dette skyldtes, at de pågældende partier ikke
indsendte valgopråb til avisen eller om det skyldtes et bevidst fravalg
fra avisens side i overensstemmelse med den holdning, at de små partier
medførte dansk stemmespild og derfor helst burde have undladt at stille
op, har ikke kunnet opklares.
Lørdag den 1. april 1939 var forsiden af Flensborg Avis prydet af en
stor illustration med de fem nordiske korsbannere og de manende ord:
“Nordslesviger. Den 3. april vil den nordiske verdens blik være rettet
mod din hjemstavn”. Også lederen var helliget valget – og ledersiden i
øvrigt prydet af en tegning af et Dannebrog, der vajede over to våbenskjolde:
De tre danske løver ved siden af de to slesvigske. Men dagsnummeret
var nok så meget præget af en påkaldelse af hele Norden.
Lederen var skrevet af Tage Jessen, der altid tog sig af dansk indenrigspolitik,
når det blev mere konkret: Den 3. april 1939 kunne blive en historisk
dag, skrev Jessen. For resten af Danmark var valget en styrkeprøve
mellem regering og opposition. Men for Nordslesvig var rigsdagsvalget
“nu som før – og denne gang mere end nogensinde – af national betydning.
Det siger sig selv, at enhver stemme, der falder på et af regeringspartierne
eller på et stort eller lille oppositionsparti, er i virkeligheden en
dansk stemme. Den eneste undtagelse er det parti, der kalder sig det ‘slesvigske’,
men som i virkeligheden er tysk”.
Hele Norden ville have tankerne rettet mod Nordslesvig den 3. april
1939, hedder det: “Sønderjylland er af svenske, norske, finske og islandske
venner blevet kaldt ‘Nordens grænseland’”. Men betegnelsen Nordens
grænse var “et klenodie, som stadig skal erhverves på ny, for at vor hjemstavn
også i fremtiden skal fortjene dette hædersnavn”. For selvom Dannebrog
var verdens smukkeste flag, så var “det skønneste og mest festlige
syn ... at se alle nordiske korsbannere side om side”.
Nordisk ånd kunne ifølge Tage Jessen til dels udtrykkes med ordene:
“Fred, frihed og fordragelighed” – modsætningen: Det krigeriske, ufrie
og ufordragelige, – og følgelig unordiske Tyskland læses mellem linjerne.
Og Nordslesvig trængte til fred og fordragelighed. “Den, der ikke tager
hensyn dertil, forsynder sig imod grænselandet”. Når Flensborg Avis gang
på gang havde brugt løsenet front og bro, så mentes dermed “ikke blot
ønsket om et godt naboforhold mellem de neutrale nordiske lande og
Tyskland, men tillige dette, at selve grænselandets befolkning, hvor den nationalpolitiske
skal tit gennemskærer en slægt, ja selv en familie, trænger
til fred og fordragelighed. Dette betyder ikke, at danske slesvigere skal
774