hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

pel”. Havde dette “germanske rige af tysk nation”, som Völkischer Beobachter
kaldte det, fundet sin endelige form, spurgte Kronika? “Dette er for
de fleste udenlandske gæster og iagttagere i Nürnberg dagens og tidens
store og skæbnetunge spørgsmål. Svaret er endnu ikke givet”. Men tilsyneladende
afhang det hele alene af Adolf Hitler: “Hidtil ved ingen, hvad
den tyske Fører fra Nürnbergs talerstol vil sige til riget og til verden. Der
håbes trods højspændingen i Europa på fredelige rigspartidage”.
NSDAP’s pressechef Dr. Dietrich havde udtalt, at rigspartidagen over
for verden skulle dokumentere, at “Tyskland er stærkt – ikke blot i militær,
men også i politisk og åndelig henseende”.
“Javel, Tyskland er stærkt. Dette skal verden vide”, bemærkede Kronika
i sin første store reportage i Flensborg Avis den 6. september 1938.
Om Nürnberg i øvrigt bemærkede Kronika blandt andet, at der af synagogen
kun var en ruinhob tilbage. For at føje spot til skade reklameredes
der på det indhegnende plankeværk for Gauleiter i Franken Julius
Streichers vulgært antisemitiske blad Der Stürmer. Kronika bemærkede
også, at de få tilbageværende jødiske forretninger var markerede på den
mest iøjnefaldende måde med store søjler, der med pile pegede på forretningerne
og på gule plakater advarede de købelystne: Jüdisches Geschäft!
Alt dette blev berettet ganske nøgternt. Der var intet spor af tidligere
tiders begejstring eller medleven i Kronikas korrespondancer, og hans
valg af emner var tydeligt nok: Nationalsocialismen som “politisk religion”
– og jødeforfølgelsen. Det var de to emner, der nu, i 1938, optog
ham mest. Han fremhævede gentagne gange, at der i Nürnberg blev talt
om, at Hitler var blevet sendt af “forsynet” for at “frelse Tyskland”. 103 En
nationalsocialistisk messias, sendt af en germansk Gud.
Kronikas nu temmelig tydelige afsmag for nationalsocialismen kom til
udtryk i følgende passus i Flensborg Avis 6. september 1938: “Et af de tyske
blade siger i en leder om optakten til rigspartidagen 1938: ‘Vi venter
på af Førerens mund at høre vor tids evangelium’. Dermed er der så at
sige peget på Nürnbergstævnets kultiske, ja næsten religiøse betydning.
De kommende otte dage vil vise en masse ting, der vel skal være udtryk
for verdenskanskuelse, men i virkeligheden vil blive oplevet som en slags
ny religion”. Kronika fremhævede blandt andet, at alle byens kirkeklokker
havde ringet, da Føreren i bil var ankommet til Nürnberg.
Den 7. september 1938 skrev Kronika:
“For år tilbage har jeg betegnet arbejdstjeneste-appellen [i Nürnberg] som en højmesse
og Gudstjeneste [se s. 450]. Det religiøse præg i hele denne storslåede foranstaltning
er fra år til år blevet mere og mere fremtrædende. I dag sagde selve
rigsarbejdsføreren Konrad Hierl i sin tale på Zeppelin-Wiese, at arbejdstjenestens
tilkendegivelse (‘Feierstunde’) af dens aktive deltagere blev opfattet som en indledende
Gudstjeneste forud for de andre store Nürnberg-appeller. Han talte endvidere
om den tyske ungdoms opdragelse til en dyb, ægte og positiv religiøsitet,
hvormed han sigtede til ånden i de nationalsocialistiske arbejdslejre. Partidagen i
Nürnberg har forlængst skabt sig et fast ritual og arbejdstjenestens højmesse forløb
i de overleverede former. Men et nyt led var føjet ind i sange, liturgi og taler,
nemlig den stortyske trosbekendelse” [fremhævet af Kronika].
755