hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

presse, og Lauritz Larsen kunne da også den 12. november 1937 meddele
Udenrigsministeriet, at man på Flensborg Avis gjorde sit: L.P. Christensen
havde skrevet til Vilhelm la Cour og anmodet ham om at behandle sagen
med forsigtighed, og også Franz von Jessen var der taget hånd om. Sagen
var nemlig den, skrev Larsen, at man “på tysk side, med urette, antager,
at det er Flensborg Avis, der står bag ved og foranlediger de voldsomme
danske presseudfald”.
J.C. Møller, formand for Flensborg Avis’ tilsynsråd, havde f.eks. den 8.
november 1937 talt med overborgmester Kracht. Kracht havde ladet Møller
forstå, at han var af den mening, at det var Flensborg Avis – altså Ernst
Christiansen – eller evt. Jacob Kronika, der havde skrevet artiklen “moden
til plukning” i Nationaltidende – og altså direkte opfordret den tyske
regering til at afskedige ham. “Dette skader utvivlsomt Flensborg Avis meget”,
mente Larsen – med en diplomatisk underdrivelse: For hvis Flensborgs
overborgmester havde det indtryk, at det danske mindretals leder i
det skjulte og i sit dagblad arbejdede ihærdigt for at få ham afskediget, så
måtte det mildest talt forgifte hans indstilling.
Larsen kunne også meddele, at Kronika igen var blevet kaldt op til
en samtale i Propagandaministeriet. Man havde bl.a. – formentlig p.g.a.
artik len i Nationaltidende – opfordret ham til at opgive sit medarbejderskab
ved enten Nationaltidende eller Flensborg Avis. Opfordringen var
dog, så vidt Larsen vidste, blevet taget tilbage. “Men hvorom alting er, er
Flensborg Avis’ redaktion af den mening, at det lider adskilligt under visse
danske blades fjendske udtalelser over for Tyskland og tyske myndigheder,
fordi man tror, at disse inspireres sydfra”. 155 Novembernummeret af
Der Schleswig-Holsteiner, der blev redigeret af Ernst Schrøder, og Flensburger
Nach richten den 16. november 1937 forsøgte da også at konstruere en
linje: “Grænseforeningen – Grænsevagten – la Cour – Flensborg Avis – Der
Schleswiger – Ernst Christiansen”, der således skulle stå bag hele den danske
presseoffensiv.
Zahle mente dog, at det så ud til, at “faren for et af den slesvig-holstenske
pression mod Propagandaministeriet fremtvunget påbud til Flensborg
Avis om ikke at beskæftige sig med emner, der lades uomtalte i den tyske
presse, virkelig er drevet over, i hvert fald for denne gang”. Under indgående
forhandlinger skulle Propagandaministeriet have gjort “forskellige
af de tyske grænsepolitikere og embedsmænd, deriblandt overpræsident
Lohse, Kiel, bekendt med ‘Berliner-linjen’” – betegnelsen skulle udtrykkeligt
være blevet brugt under konferencerne – “som udtryk for regeringens
absolutte vilje”. Jacob Kronika var under et besøg i ministeriet blevet
informeret i fortrolighed, skrev Zahle til Udenrigsministeriet den 12.
november 1937. 156 Også Tage Jessen var stadig sejrssikker: “Det af Ernst
Schrøder bevirkede forbud mod Der Schleswiger var hans første Pyrrhussejr.
Hans fundament har fået en revne, og det kan let få flere ...”, skrev
han den 17. November 1937 til Kronika. 157
Sådan så Ernst Schrøder ikke selv på sagen. Den 11. november 1937 sendte
han von Grundherr i Auswärtiges Amt en fem sider lang og meget ud-
656