hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

digt større begrænsninger med hensyn til omfang; selv udnyttelsen af
spaltepladsen blev der fastlagt regler for: Den 19. august 1940 blev det
forbudt at bringe særtillæg af næsten enhver art, ligesom det blev påbudt,
at spaltepladsen ved annoncer skulle udnyttes mest muligt; udsmykninger
og illustrationer i forbindelse med f.eks. annoncer måtte ikke overstige
15% af spaltepladsen. Dette påbud synes dog ikke at være håndhævet
særlig strengt, for langt ind i 1943 og 1944 kunne Flensborg Avis bringe
helsidesannoncer og ved særlige lejligheder også flersidede tillæg.
Det skulle dog blive meget værre med rationeringen: Pr. 1. november
1941 blev omfanget yderligere begrænset – denne gang yderst drastisk til
kun 28 sider (med 4 sider 4 gange ugentligt og 6 sider 2 gange ugentligt).
Kronika skrev senere, at en venligsindet embedsmand i Propagandaministeriet
med en vis tilknytning til Nordslesvig den 28. oktober 1941 havde
ladet ham forstå, at det var stærke kræfter i Kiel, Flensborg og Berlin, der
arbejdede for en stærk nedskæring af papirleverancerne til Flensborg Avis.
Det har muligvis været Werner Stephan, hvis bedstefar kom fra Tønderegnen.
En velovervejet argumentation og en sideløbende mobilisering af
Kronika medførte i første omgang, at man allerede ugen efter – fra 18.
november 1941 og “indtil i første omgang udgangen af året” fik tildelt
yderligere 2 sider, altså 30 sider i alt (fordelt enten som 4x4 sider, 1x6 og
1x8 eller 3x4 og 3x6 sider) i seksspaltet format mod tidligere femspaltet.
Flensborg Avis forsøgte ved udgangen af året at få hævet det tilladte sidetal
til 32 sider – (1x8, 2x6 og 3x4 sider) – med gyldighed “indtil videre”
af hensyn til de problemer, begrænsningen forvoldte med hensyn til annoncørerne,
der betalte annoncerne forud, men de ekstra to sider var et
forbigående fænomen: Den 21. januar 1942 blev avisen pålagt endeligt at
begrænse formatet til 28 sider ugentligt (4x4 og 2x6 sider), og dette lod
sig trods ihærdige anstrengelser og forhandlinger ikke ændre; selv ikke
da Kronika efter samtaler i december 1941 med redaktør Lund og direktør
Andresen på Berlingske Tidende fik foranlediget, at en sammenslutning
af københavnske dagblade tilbød at stille papir til Flensborg Avis’ rådighed
som en gave – de danske dagblade var langt bedre stillet på grund
af import fra Sverige og Finland –, men dette papir måtte kun bruges til
at fylde reservebeholdningen; avisens omfang måtte under ingen omstændigheder
udvides. Sandsynligheden taler for, at det var hensynet
til de tyske konkurrenter, der ikke tillod Flensborg Avis at udvide formatet.
Nedskæringen ville næppe betyde ret meget for holdertallet syd for
grænsen, hvor man jo delte skæbne med sine tyske kolleger. Derimod var
der grund til at frygte for annoncører og holdertal nord for grænsen, hvor
Flensborg Avis herefter fremstod i “så langt ringere udstyr end danske
blade”. Konsul Dons-Møller beklagede i en indberetning den 11. november
1941 dette stærkt, ikke mindst fordi bladet i de foregående kvartaler
havde sporet nogen fremgang i både holdertal og annoncer. “Avisen, der
ikke så let som større blade ved ændring af satstyper er i stand til at indstille
sig på begrænsningen, har som følge af indskrænkningen allerede
nu set sig nødsaget til at foretage afskedigelser i sit trykkeri”. Man hav-
907