hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lad havde fastslået, at det var egnsnyt, som soldaterne først greb efter
og læste med størst opmærksomhed: “Han føler trang til at fordybe sig
i, hvad der foregår derhjemme; derved bliver alt levende for ham og han
rykker sine kære og pårørende nær. Hjemstavnens blad kan give soldaten
overordentlig meget, der igen bidrager til at styrke hans sjælelige kraft
under den hårde hverdag. For frontsoldaten mod øst er hjemstavnsavisen
ligefrem en god kammerat”. Dette gjaldt også for danske sydslesvigere:
“Hvad danske sydslesvigere gang på gang har tilkendegivet i breve til
deres hjemstavnsblad falder fuldt ud i tråd hermed. Der er brugt vendinger
som den trofaste følgesvend, den uundværlige budbringer fra de kære
landsmænd, den, der kommer til os med sorg og med glæde, i mørke som i lyse
dage, men som man ikke vil savne. De fremdragne udtalelser burde for
indkaldtes pårørende være en spore til at virke for, at de soldater, som
derude endnu ikke har haft lejlighed til ad den nævnte vej at stå i stadig
forbindelse med deres hjemstavn, snarest muligt opnår denne opmuntring”.
Et udvalg af Christian Nielsens feltbreve blev udgivet på O. Lohses forlag
i 1941 – trods svære betænkeligheder fra Sydslesvigsk side. 257 Senere,
i 1944, udkom på Folkung-Forlaget et udvalg af feltbreve fra mere end 30
forskellige sydslesvigske soldater, udvalgt af Kristen Nørgaard og med et
forord af L.P. Christensen.
I sommeren 1944 udstedtes et generelt forbud imod fremsendelse af
aviser til frontsoldaterne. Dette forbud omfattede naturligvis også Flensborg
Avis. Man fandt da på den løsning at genoptrykke de vigtigste nyheder
i en ugentlig to-sidet Udpluk af Flensborg Avis og sendte den pr. post
til soldaterne. 258
15.12. Flensborg Avis’ indkaldte og faldne 1939-1945
Også Flensborg Avis blev ramt af mobiliseringen og måtte efterhånden som
krigen skred frem klare sig med et stadigt svindende personale. I februar
1945 var 16 ud af en samlet stab på 30 ansatte indkaldt til krigstjeneste,
heraf tre journalister. 259 Helt så hårdt ramt som under 1. verdenskrig, hvor
stort set hele personalet havde været indkaldt, blev avisen dog ikke, og det
havde den simple biologiske årsag, at personalet stort set var det samme
som i 1914 – det var blot i mellemtiden blevet 25 år ældre: I redaktionen
var Ernst Christiansen (f. 1877), L.P. Christensen (f. 1882) og J.N. Jensen
(f. 1880) alle faldet for aldersgrænsen og Tage Jessen (f. 1898) var erklæret
uegnet til krigstjeneste såvel som til arbejdstjeneste. De nævnte havde alle
gjort militærtjeneste i større eller mindre udstrækning i 1914-1918.
I trykkeri og sætteri var mange veteraner i 60-års alderen eller ældre.
L.K. Lausten og N.O. Jeppesen var allerede fratrådt på pension kort før
krigens begyndelse i 1939 efter karrierer, der var blevet påbegyndt med
læretiden i henholdsvis 1889 og 1890; andre havde for længst fejret både
25- og 40-års jubilæer: Chr. Thode (ansat som lærling 1895), Jens Paulsen
(ansat som lærling 1897), Chr. Friis (ansat som lærling 1898), P. Mosegaard
(ansat 1899).
926