hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

komme ind til folkets “race-rene” kerne, så ville Ernst Christiansen modsat
favne dem i et omfattende folkefællesskab. Men hans forblommede
udtryksform var ofte så tilpas uforpligtende, at den lod sig misforstå.
Ejnar Vaaben undskyldte den 18. september 1934 sin “klodsede udtryk”
om at tale i tunger og fastslog: “De er ikke nationalsocialist, men
vort lejlighedsvise samarbejde har en selvfølgelig generalnævner, der
hedder Danmark. For os er det partipolitiske (og “partiegoistiske”) altid
underordnet det nationale”. Men Ernst Christiansen havde alligevel vist,
at han “uden fordomme og mistænksomhed ikke er bange for at yde vort
parti, hvad der tilkommer det, og at De forstår, at jo bredere den nationale
rygdækning for mit arbejde er, jo bedre kan jeg hos mine venner og
tyske meningsfæller trække den berlinske linje op, således at vi både moralsk
og politisk binder tyskerne til denne linje”. 52
Ejnar Vaaben vedblev dog at betragte Ernst Christiansen og Flensborg
Avis som mere end blot kampfæller i grænsespørgsmålet. I et brev den 8.
januar 1938 lod han skinne igennem, at han godt forstod, at Ernst Christiansen
var nødt til at tale forblommet om sin – som Ejnar Vaaben opfattede
det: positive – holdning til nationalsocialismen, hvortil Ernst Christiansen
igen så sig nødsaget til at præcisere:
“Jeg synes ikke, De behøver at tale, om end kun halvvejs, om en slags sammensværgelse
[mellem Ejnar Vaabens DNP og Flensborg Avis, forf.]. Når jeg gerne
har villet være venlig imod Dem, er det, fordi jeg i Dem ser en landsmand, hvis
redelige vilje og idealisme jeg har tro til, hvorfor det gør mig ondt, når han er
ilde stedt. Endvidere er vi interesserede kampfæller, ikke hvor det gælder national-socialisme,
men Sønderjylland og Danmarks fremtid. Jeg tror imidlertid, at
De netop på grund af Deres indstilling måske i forholdet dansk-tysk kan yde et
værdifuldt bidrag til, at styrkeprøven kommer ind under de former, som begge
parter er bedst tjent med”. 53
For Ernst Christiansen var også Ejnar Vaaben først og fremmest dansk og
måtte derfor holdes inden for den danske lejr. Han var desuden en nyttig
mand for Danmark og grænsen p.g.a. sin tilsyneladende indflydelse
på betydende steder i Berlin. Det var først, da Ejnar Vaaben i januar 1939
med løbesedler forsøgte at mistænkeliggøre det danske Socialdemokrati
og dets leder Stauning som den formentlige bagmand til tyske socialdemokraters
forventelige kupforsøg mod Hitler, at Ernst Christiansen slog
hånden af ham: “Jeg tror ikke på disse afsløringer. Desuden bliver en så
godt som offentlig sigtelse mod det største danske regeringsparti for noget
sådant en denunciation mod Danmark til en stor nabomagt. Jeg forstår
ikke, at De kan være med til noget sådant”. Ernst Christiansen tilbageviste
det “på det skarpeste” og frabad sig fremtidig tilsendelse af
lignende. 54 Det var ikke Ejnar Vaabens nazisme, men derimod hans mistænkeliggørelse
af den lovlige danske regering, der fik Ernst Christiansen til
at afbryde forbindelsen. Ved sin optræden havde Ejnar Vaaben sat sig selv
uden for det nationale fællesskab, der i farlige tider krævede folkets opbakning
bag regeringen, uanset dens partifarve.
Også Kronika begyndte fra sommeren 1936 at lægge afstand til Ejnar
272