24.04.2013 Views

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Jacob Kronika (1897­<br />

1982) fot<strong>og</strong>raferet ca.<br />

1940 på Wilhelmstrasse<br />

i Berlin. Her færdedes<br />

han hjemmevant i gadens<br />

<strong>og</strong> kvarterets mange<br />

vigtige ministerier<br />

<strong>og</strong> regeringskontorer.<br />

Men selvom han nød<br />

megen goodwill <strong>som</strong><br />

formentlig venligsindet<br />

korrespondent, undgik<br />

han ikke i 1938 at blive<br />

tvunget bort <strong>som</strong> Flensborg<br />

Avis‘ korrespondent.<br />

(Studie afdelingen<br />

<strong>og</strong> <strong>Arkivet</strong> ved <strong>Dansk</strong><br />

Centralbib liotek).<br />

sin nye udenrigsredaktør, Nic. Blædel, med på råd, når det skulle ansættes<br />

en udenrigs korrespondent i den vigtige hovedstad Berlin. Så når Berlingske<br />

Tidende i marts 1935 havde kr<strong>og</strong>en ude efter Kronika, så må hans dygtighed<br />

<strong>som</strong> journalist – <strong>og</strong> hans popularitet hos læserne – have vejet tungere<br />

end hans diskutable holdning til nationalsocialismen. På den anden side<br />

var den korrespondent, <strong>som</strong> han i givet fald ville skulle afløse, nemlig Cai<br />

Schaffalitzky de Muckadell, ikke stort mindre velvilligt indstillet over for<br />

regimet. 9<br />

Også Aarhuus Stiftstidende rettede i marts 1935 henvendelse til Kronika<br />

om en fast, daglig opringning fra Berlin. Hvad Aarhuus Stiftstidende var<br />

særligt interesseret i, var dels selvstændige nyheder <strong>og</strong> dels kulør på de<br />

officielle meddelelser, de fik gennem Ritzau. “Med hensyn til vor stilling<br />

til tyske forhold ønsker vi en saglig behandling <strong>og</strong> ærlig objektivitet – for<br />

øvrigt fremgår vor stilling jo af, at det er til Dem, vi henvender os”, skrev<br />

Aarhuus Stiftstidende til Kronika den 18. marts 1935. Navnet Jacob Kronika<br />

var med andre ord i 1935 synonymt med en Tysklands-journalistik, der<br />

ikke var så kritisk, at den stødte regimet. 10 Redaktør Niels J. Mürer fra<br />

norske Aftenposten­Oslo udtrykte det i et brev til Kronika 15. juli 1935 på<br />

denne måde: “... hvor brilliant De manøvrerer Deres vanskelige mellemposition<br />

<strong>som</strong> grænse dansker <strong>og</strong> ven af det nye Tyskland”. 11 For Kronika<br />

var det lige akkurat dette, front <strong>og</strong> bro-tanken i det hele taget gik ud på.<br />

Selvom Kronika var tysk statsborger, var hans arbejdsbetingelser meget<br />

lig hans udenlandske kollegers – når man altså ser bort fra den meget<br />

væsentlige undtagelse, at eventuelle fejltrin fra hans side kunne resultere<br />

i repressalier langt værre end udvisning <strong>og</strong> lignende. Han var akkrediteret<br />

Presseabteilung der Reichsregierung i Propagandaministeriet <strong>og</strong> herfra<br />

705

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!