hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tion ikke ulig den slesvigske.
Lederen kædede Memel sammen med Böhmen­Mähren, idet man fremhævede,
at den tyske presse i sin omtale navnlig havde beskæftiget sig
med de geografisk­militære argumenter for at annektere området: De tyske
forsvars linjer var nu blevet betydeligt kortere, argumenterede de tyske
aviser. Det blev ikke i lederen sagt direkte, men det var tydeligt, at der her
blev peget på, at Tyskland havde ladet militære hensyn gå forud for folkeligt­nationale,
idet man overtog et område hovedsageligt beboet af tjekker.
Lederens hovedsigte var dog som altid lokalt: Det tyske mindretal vejrede
i denne tid morgenluft, men det havde de ingen grund til: Føreren
havde udtrykkeligt i sin seneste tale nævnt den fredlagte dansk-tyske
grænse. Desuden ville en forrykkelse af den dansk­tyske grænse ikke kunne begrundes
med militære hensyn.
Dette sidste var et helt nyt argument, men åbenbart nødvendigt, efter at
Hitler havde begrundet indmarchen i Böhmen-Mähren militært-strategisk
og – underforstået – altså tilsyneladende nu også ændrede grænser
af andre grunde end de folkeligt-nationale. Det blev stadigt vanskeligere
at pukke på Førerens formentlige fredsvilje og stadigt mere vanskeligt at
kommentere den storpolitiske udvikling.
13.12. “nordisk halvhed”. Hitlers ikke-angrebspagt maj 1939
Tanken om en nordisk samling og et nordisk forsvarsforbund havde op igennem
1930’erne været et ofte tilbagevendende tema, som Flensborg Avis
havde tilsluttet sig med stor inderlighed. Det var med sorg, at Ernst Christiansen
havde set, hvordan de nordiske forsvarsforhandlinger var løbet
ud i sandet. Men han havde aldrig opgivet håbet, og i en leder den 25.
marts 1939 gentog han endnu engang: Det er tid til nordisk dåd.
På kort sigt sejrede ganske vist altid magt, konstaterede Ernst Christiansen,
men “på langt sigt trækker den det korteste strå, hvor den har
krænket en levende ret. Store statsmænd og feltherrer har bygget på magt
alene og deres rige er sunket i grus”. Men det betød ikke, at de små lande
og folk kunne ...
“...stå med hænderne i skødet, måske endog tillade sig at agere tilskuere, der morede
sig og uddelte skudsmål, spot og ros i flæng. For små såvel som store folk
gælder, at de kommer til at betale for enhver uret, og at enhver ret bliver holdt
dem til gode, at de kommer til at betale også for fejghed og ugidelighed, for valenhed
og ubeslutsomhed. Den straf kan blive en hård skole til fornyelse. Men
et lille folk, der styrer tappert gennem alle genvordigheder, kan aldrig forgå, det
kan gøre det umulige muligt og blive verden et eksempel. Vort eget folk har valget
bestandig. Det har handlet stort og dygtigt i mange ting og forsyndet sig på
nogle områder. Nu skulle der gå en opvågnen igennem det. Det er sent, men ikke
for sent til at gennemføre en frivillig mandstugt og en frivillig tjeneste for folkets
sag, som ikke en eneste må undslå sig for”.
Men forsvarsvilje i Danmark alene var ikke tilstrækkeligt. I en epistel i
samme nummer manede Ernst Christiansen til nordisk samling:
“Stormende floder vokser, et nyt verdenshistorisk grundlag lægges. Grænser
784