hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det er måske med henblik på Flensborg Avis’ stilling til nazismen efter
1933 værd at citere fra en ledende artikel af Ernst Christiansen den 30. november
1930, der gjorde rede for Flensborg Avis’ selvopfattelse i forhold til
formidlingen af tysk kultur og politik: Heri hed det, at der var dem, der
mente, at …
“... nu værnes fremtiden bedst ved at holde for eksempel dansk ungdom borte fra
enhver berøring med tysk kultur på tysk sprog. Nærværende blad har engang i
mellem hævdet som sin mening, at det kun tror på den vagtsomhed, den selvopøvelse
og dygtiggørelse, som et fuldstændigt frit kappestræb tvinger os til. Lad
de unge roligt lære modpartens sprog, lad de unge følge fra første hånd, hvad
der rører sig i nutidens Tyskland. Måske vi får brug for en vågen og velforberedt
dansk slægt i Sønderjylland. Flensborg Avis mener i det hele, at kinesiske mure
er af det onde, og at vi mennesker trænger til at erfare, at noget rent og godt [i.e.
ungdommens danskhed, forf.], som skal holde til livets virkelighed [i.e. nationalitetskampen
i Sønderjylland, forf.], i strid og møje må bjærges med igennem livets
strøm”.
Tankegangen er grundlæggende sympatisk. Men den bliver problematisk,
når det eneste, Tyskland havde at byde på i 1930’erne, var nationalsocialismen.
3.2. Afstamning og afstemning – idéen om national mission
I “front og bro”-tanken var også et offensivt element: Den nationale kampform
i grænselandet skulle ifølge “front- og bro”-tankegangen foregå
som en fredelig kulturudveksling og en ædel kappestrid. Denne kappestrid
var både Jacob Kronika og Ernst Christiansen fast overbeviste om, at
danskheden ville vinde i det lange løb, eftersom danskheden i deres verdensbillede
var den ægte og naturlige nationalitet i landsdelen – i modsætning
til den indførte eller påferniserede tyske nationalitet.
Både Ernst Christiansen og Jacob Kronika erklærede sig ganske vist
som tilhængere af sindelagsprincippet, men de mente begge to, at sindelaget
helst skulle være i overensstemmelse med afstamningen. 22 Hvis ikke
sindelaget var i overensstemmelse med afstamningen og historien, så
kunne det enkelte menneske ikke frit komme til fuld udfoldelse, fordi det
var afskåret fra at tage del i folkelivet. Først som danske kunne slesvigerne
blive hele og lykkelige mennesker – det var jo netop dette, der var for
eksempel Kronikas egen erfaring. 23 Synspunktet blev fastholdt også op i
1930’erne. Ernst Christiansen udtrykte det i en leder i Flensborg Avis den
26. marts 1930 således: “I afstemningstiden blev historiens ret stemplet
som noget forældet og betydningsløst, som hørende et forblindet fædrelanderi
til. Historiens ret forældes imidlertid aldrig, den mister aldrig
sin betydning. Kun gælder det om at se den rigtig, som grundvold, som
grobund. Den må forenes med livets ret, inden den bliver nutids-virkelighed”
[fremhævet af forf.]. Det var netop dette, han havde foreholdt Thorkild
Gravlund. Deraf fulgte også, at den enkelte – eventuelt for tiden tysksindede
– slesviger skulle kende sin historie og derigennem finde frem
84