hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Jens Nicolaisen Møller
(1894-1951) blev nationalsocialist
efter at have oplevet
1. maj-festen i Berlin i
1933. I juli 1935 blev Jens
Møller som kompromis-kandidat
udpeget som fører for
det hjemmetyske nazi-parti,
NSDAP-N med den opgave
at forlige de stridende fløje
og førere indenfor tysk nationalsocialisme
i Nordslesvig.
Kampen for en revision
af 1920-grænsen var selve
omdrejningspunktet for det
tyske mindretals politik, og
Jens Møller kunne umuligt
leve med den anerkendelse
af grænsen, der lå i Alfred-
Ingemar Berndts 9-punkts
erklæring. Jens Møller på
talerstolen under et hjemmetysk
nazistisk møde 29.
januar 1939. (Studieafdelingen
og Arkivet ved Dansk
Centralbibliotek).
ter, at de i handling vil følge Berlins linje, for nazismen er da vel ikke politisk
passivitet? Den er dog vel aktiv handling – ikke sandt? Den skubber
dog energisk fordomme og forældede standpunkter til side? Nazismen er
vel i alle tilfælde at ofre egennytten til fordel for fællesnytten?”
Vilh. la Cours følgeslutninger var naturligvis utålelige for Jens Møller:
“Man kan fra dansk side slet ikke få nok af at understrege, at der her
består en modsætning mellem den opfattelse, der forfægtes i Berlin, og
den opfattelse, der indtages i vor hjemprovins Slesvig-Holsten og i det afståede
Nordslesvig”. I interviewet med Kronika blev endog én af Propagandaministeriets
embedsmænd citeret for at have udtalt, at det var “helt
unødvendigt, at danske og tyske fortsat bekæmpede hinanden med skarpe
angreb”. Det var altså, fortsatte Jens Møller, helt tydeligt, at danskerne
forudsatte en modsætning mellem Berlin og Slesvig-Holsten i grænsespørgsmålet.
Derfor “holder vi det for uomgængeligt, der bliver fremsat
en nærmere erklæring fra ansvarlig side vedrørende oven for nævnte
punkt 8“.
Jens Møller stillede sine spørgsmål ud fra en “dyb bekymring”, og han
fremmanede en dyster politisk stilling ...
627