hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Den traditionelle slesvig-holstenisme var langt uvenligere stemt over
for Danmark og langt mere opsat på at få flyttet den dansk-tyske grænse,
end nationalsocialismen nogen sinde havde været. Men hvis det lykkedes
slesvig-holstenerne at parre den slesvig-holstenske grænsedagsorden
med den nationalsocialistiske styrke og indre dynamik, så ville nordslesvig
for alvor komme i farezonen. Det var lige akkurat dette, Ernst Schrøder
og hans kampfællers planer gik ud på.
Den 1. februar 1936 meddelte Flensborg rådhus kortfattet, at overborgmester
Wilhelm Sievers efter anordning af 27. januar 1936 fra rigsindenrigsministeriet
og det preussiske indenrigsministerium var afskediget
med øjeblikkelig virkning. rigsdanske iagttagere i pressen mente i afskedigelsen
at se et tysk udenrigspolitisk ønske om afspænding ved grænsen –
Sievers var i Danmark mest kendt for sin aggressive rolle i Påskeblæsten
– men det havde nu intet på sig. Sievers havde tvært imod ikke siden foråret
1933 gjort sig bemærket med offentlige verbale udfald mod grænsen.
i Sydslesvig bredte sig senere det rygte, at afskedigelsen skyldtes, at han
havde været for venlig over for det danske mindretal. Heller ikke det var
rigtigt – men måske forståeligt i betragtning af det forøgede pres, som
blev indledt, da efterfølgeren Ernst Kracht tiltrådte i maj 1936.
Flensborg Avis var den eneste avis i Slesvig-Holsten, der overhovedet
kommenterede afskedigelsen. På grundlag af “autentisk fortrolig information”
tolkede man den 2. februar 1936 årsagen til afskedigelsen som
“meningsforskelligheder” mellem Sievers og gauleiter lohse. Det var rigtigt
set. Sievers havde til lohses ærgrelse ikke haft stort held i sine forsøg
på at bringe det tyske mindretal i nordslesvig ind under ensretningen,
men den direkte årsag skal dog formentlig findes i nogle ufordelagtige
bemærkninger om gauleiteren, som Sievers i oktober 1935 havde ladet
falde over for regierungsrat Dr. laux.
Selv var Sievers fuldt og fast overbevist om, at det var Ernst Schrøder,
denne “schleimige Qualle” [“slimede goplepolyp”], som han over for
l.P. Christensen benævnte sin modstander, der ene og alene bar ansvaret.
Ernst Schrøder skulle systematisk have bagtalt ham over for lohse
og andre indflydelsesrige mænd i den slesvig-holstenske administration. 3
Denne teori blev almindeligt accepteret som en kendsgerning i mindretallet
og på det danske generalkonsulat i Flensborg. Ernst Schrøders rolle
i denne affære er ganske vist aldrig blevet fuldt klarlagt, men han havde
i hvert fald det mest oplagte motiv og var den, der politisk profiterede
mest af Sievers’ fald: Det er en kendsgerning, at fjernelsen af Sievers var
den sidste forhindring på hans vej tilbage mod magt og indflydelse i
grænselandet.
Hvad enten Ernst Schrøder stod bag eller ej, var han i hvert fald ikke
sen til at udnytte situationen: Allerede en måned efter Sievers’ afskedigelse
var Ernst Schrøder og hans Korrespondenzbüro Nordschleswig (KnS)
ved at generhverve sig en dominerende rolle i pressen syd for grænsen.
Det skete “ved hjælp af den udholdenhed, der er ham egen, ved intriger
og ved snakken efter munden”, vurderede konsul lauritz larsen den 3.
marts 1936. Meget vigtigt i så henseende var det, at det lykkedes Ernst
508