hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Budskabet fra Askov-mødet var nu ikke ganske entydigt, og meget af
uklarheden skyldtes højskolernes traditionelle uvilje mod de klare standpunkter
– et fænomen, som mildest talt også gjorde sig bemærket i Flensborg
Avis’ ledere. Historikeren Henrik S. Nissen sammenfatter holdningen
således: “Det blev sagt og gentaget, at dansk, nordisk folkelighed var
uløseligt forbundet med frihed, og friheden omfattede også det politiske
demokrati, der dog burde reformeres. Men den folkelige frihed blev ikke
nævnt, uden at det straks blev understreget, at frihedens forudsætning
var ansvar og bundethed”. Ansvaret blev i passager til et forbehold over
for friheden, og træk i det danske demokrati kritiseredes for at være imod
folkeligheden ved at fratage folk ansvaret – for eksempel ved begrænsning
af det lokale selvstyre eller ved sociallovgivningen, der kunne friste
nogen til at betragte staten som en forsørgelsesansalt. Det “myndige
ord”, som Arnfred talte om og efterlyste, skulle ikke tage ansvaret fra folk;
det skulle tvært imod formane til at påtage sig ansvaret. “Derved stod det
i modsætning til nazismens fører-myte, der fik folk til at deponere deres
samvittighed hos føreren”. 110
Konklusionen på Askov-mødet blev, at nazismen muligvis var noget
for det tyske folk, især når excesserne såsom krigsforherligelse og jødeforfølgelser
var overstået; for tyskerne var nazismen et middel til at afværge
splittelse og andre farer for tysk folkelighed. De samme farer
skulle danskerne værge sig imod på en anden måde, nemlig ved at trænge
ned til grundlaget i de danske sind, ved at lytte til deres egen histories tale om
samhørighed med folket og dets fortid. 111 Men at der var noget at lære, eller
i det mindste inspireres af, i Tyskland, stod uimodsagt. Også dele af højskoleverdenen
fandt, at der var grund til at bygge bro – nogen mere end
andre.
7.6. “... et hul i den demokratiske front”. Flensborg Avis’ stilling til
debat – efterår 1933
I mellemtiden havde Ernst Christiansen over for en forsamling af danske
pressefolk i Sønderborg den 27. august 1933 redegjort for, hvorledes
dansk presse efter hans opfattelse burde behandle nyheder fra Tyskland.
Dette var et emne, som også Udenrigsministeriet i høj grad var interesseret
i, og man fulgte derfor mødet nøje. Pressemødet fik ifølge den danske
presseattaché i Berlin, Per Faber, der var orienteret om sagen, et “overordentligt
heldigt forløb”. Til stede var: H.P. Hanssen og hans medarbejdere
ved Hejmdal, folketingsmand J.P. Nielsen, landstingsmand Hans Jefsen
Christensen, et par konservative fra amtet, en nordisk medarbejder ved
The Times og alle de mest kendte venstreblades redaktører. Ernst Christiansens
indledningsforedrag, hvis modtagelse “på grund af avisens stilling
til det nye Tyskland” ifølge Faber var “imødeset med nogen spænding”,
blev hilst “med kraftigt bifald”. Hverken H.P. Hanssen eller J.P.
Nielsen gik direkte imod noget af det af Christiansen fremførte. Den eneste,
som tog direkte forbehold, var redaktør S.P. Quist ved Fyns Tidende,
som – efter en i øvrigt meget rosende omtale af Flensborg Avis og Ernst
289