hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

kurat Flensborg Avis i lange tider havde arbejdet for en “større forståelse”
mellem nabofolkene. Det ville derfor også være til skade for Tyskland,
hvis den måtte lukke. Til brug for de mere prosaiske sjæle undlod man
ikke at anføre, at Flensborg Avis alene i året 1939 havde afleveret deviser
til Reichsbank for 243.000 kroner – og at denne trafik truedes af indstilling,
såfremt muligheden for en passage af grænsen ikke genindførtes. 56
Den private postbefordring ved “husmester” Ludvigsen kom først i
gang igen i efteråret 1940, efter gentagne henvendelser til OKW. 57 Dermed
havde Flensborg Avis atter en livslinje – omend ganske spinkel – til
Danmark. Men spørgsmålet om passérsedler til L.P. Christensen og Marie
Kronika var der åbenbart intet skred i. Overborgmester Kracht var i
eftersommeren 1940 i Berlin, hvor han ved en personlig henvendelse
i Auswärtiges Amt forsøgte at fremskynde sagen. Det påstod han i hvert
fald. Men det er nu ikke helt umuligt, at denne sendrægtighed hang tæt
sammen med de øvrige attentatforsøg mod avisen hen over sommeren
1940. Kracht meddelte skriftligt Ernst Christiansen, at selvom afgørelsen
endnu ikke var truffet, kunne den ventes i nær fremtid. Men endnu i oktober
1940 var der ikke faldet nogen afgørelse, og L.P. Christensen gik
til Kracht, over for hvem han udtalte, at han følte det som en “personlig
krænkelse”, at sagen blev forhalet på denne måde. Kracht dikterede på
stedet en rykkerskrivelse til Auswärtiges Amt. 58 På trods af anbefalinger
fra snart sagt alle vedkommende myndigheder og kontorer var der intet
sket i mere end et år. Det var næsten umuligt at drive en avis under sådanne
betingelser.
I sommeren 1940 redegjorde L.P. Christensen over for tilsynsrådet for
situationen: “Der må ikke komme en eneste dansk avis over grænsen.
Alt skal gå over Berlin og bliver 7-9-10-12 dage forsinket; ingen breve må
komme direkte over grænsen; alt skal den nævnte vej. Der kan ikke telefoneres
– hertil udkræves særlig tilladelse og den foreligger endnu ikke.
Man må ikke lytte til udenlandsk radio 59 o.s.v. Men alligevel udkommer
Flensborg Avis dag for dag, og har alt væsentligt fra Nordslesvig og fra
hele Danmark med. Og der handles ikke imod Gestapo i Flensborg”. 60
Kronika havde under hele forløbet været i sving med at bearbejde
Auswärtiges Amt og i øvrigt mobilisere alle de kontakter, han nu kunne
mobilisere. Den 15. november 1940 gjorde han “det sidste forsøg. Den står
nu på enten-eller også for mit vedkommende”, skrev han til L.P. Christensen.
Kronika havde samme dag sendt Dr. Lehmann i Auswärtiges Amts
pasafdeling en meget udførlig ansøgning samt været i Propagandaministeriet
og “fået ministerialråd Stephans løfte om at give sagen et sidste
skub”. I sin henvendelse understregede Kronika, at de betænkeligheder,
der måtte have gjort sig gældende m.h.t. passérsedler for Flensborg Avis’
medarbejdere Ernst Christiansen, L.P. Christensen, Marie Kronika og
Christian Ludwigsen, udelukkende kunne dreje sig om førstnævnte (se
s. 846). Denne havde dog allerede for længst nedlagt både sit hverv som
chefredaktør og forretningsfører og havde “i månedsvis ikke haft nogen
som helst forbindelse med Flensborg Avis”. Nu var det L.P. Christensen,
der ledede avisen, og ham var der aldrig blevet udtrykt betænkeligheder
816