hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

de pligt til at “gå i spidsen og give eksemplet i erkendelse, i årvågenhed,
offervilje, samling om det vigtigste” – altså om det nationale.
Samlingen i Nordslesvig skulle føre til den totale nationale mobilisering i
Danmark: “Det må kunne gøres klart i en tid, da vort store nabofolk sætter
arbejdet på nationen som det første og sidste, at international stræben vil
komme til at hænge i luften og splittes for alle vinde, når den ikke igennem
den nationale selvhævdelse har rod i fædrene jord. Det folkelige og
det mellemfolkelige er to sider af den samme sag, to udslag af menneskets
naturlige selvudfoldelse”. Altså uden front, ingen bro!
Nordslesvig var vågnet og havde...
“...tilkendegivet sin danske vilje, så den ikke er til at misforstå. Det gør sin virkning.
Men nu venter vi, at Nordslesvig med ny kraft tager fat på sit danske arbejde.
Flensborg Avis har igennem årene mange gange lyst efter det danske folks
fornyelse i ung dansk kraft. Der er brug herfor nu. Den unge kraft må føjes til de
ældres indsigelse. Vi trænger til en ild og begejstring, som senere bliver til sejghedens
stille glød. Vi trænger til et samlet dansk folk, som efter et fornyelsens
vårbrud giver sin erkendelse, sin udholdenhed, sit mod og sin tro i menneskeslægtens
kamp for tilværelsen”. 125
Nazismens gennembrud i Tyskland førte rent faktisk til dansk samling i
Nordslesvig. Den fremmede de sønderjyske socialdemokraters tendens til
at slå ind på en klar dansk linje; der blev i det hele taget skabt et tværpolitisk
dansk samarbejde, der gav bredde og styrke i nationalitetskampen
op igennem 1930’erne. Dette nye, tværpolitiske samarbejde førte blandt
andet til dannelsen af Grænsesognenes Danske Samfund, der varetog nationalpolitiske
opgaver, ikke mindst forberedelsen af politiske valg. Og det
førte til en national mobilisering af den danske ungdom i Nordslesvig,
der foreløbig kulminerede i det store ungdomsstævne på Dybbøl den 11.
juni 1933, hvor 40.000 unge deltog, og som mundede ud i stiftelsen af Det
unge Grænseværn med Peter Marcussen i spidsen. 126
Flensborg Avis’ slog ungdomsstævnet stort op. Det lagde beslag på hele
forsiden den 13. juni 1933 og fik med over fem fulde sider en storslået
dækning. Ernst Christiansen fremhævede i en leder, at de danske og nordiske
unge talere med det “videste udsyn” havde peget på to opgaver: At
skabe et fast bindeled mellem alle ungdomsforeninger i Sønderjylland og
at “arbejde for at gøre Norden til en åndelig stormagt, bygget på de to grundpiller:
Kristendom og vor fælles nordiske kultur – en fredens, en frihedens, en
forsoningens højborg” [fremhævet af forf.].
Om dansk og nordisk ungdom engang ville kunne mødes med den
“nordiske bevægelse”, der var rejst i Tyskland, afhang af to ting: “At
grænsen ligger fast, og at samvirke sker i nordisk ånd, ikke efter gammelprøjsiske
metoder”. Således var dansk og nordisk vilje, fastslog Ernst Christiansen,
“i hele den lange række af taler ikke et udæskende ord imod det
tyske nabofolk. Redebonhed til også i fremtiden at arbejde på tilnærmelse
mellem Norden og Tyskland, men som en selvfølgelig forudsætning kravet:
Respekt for grænsen!”
245