hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Kracht havde ganske vist beredvilligt lovet at undersøge sagen. Han havde
også foretaget en vidtspændende undersøgelse – og på baggrund af
denne erklæret, at “selve tilhørsforholdet til det danske mindretal selvfølgelig
ikke spillede nogen rolle ved afgørelsen (på de officielle steder) i
understøttelses sagerne”. Det var naturligvis et svar, som ikke kunne tilfredsstillet
mindretallet.
Da det bevisligt var organer under partiet, der havde søgt at påvirke de
danske forældre og få dem til at tage deres børn ud af dansk skole eller
udmelde sig af Den slesvigske Forening, havde mindretallet dernæst henvendt
sig til byens NSDAP­Kreisleiter, der imidlertid henviste til den overordnede
Gau-ledelse i Kiel. Her var et møde kommet i stand sidst i januar
1938, og en delegation fra det danske mindretal bestående af blandt andet
Ernst Christiansen og Tage Jessen havde drøftet sagen med Gauleiter og
overpræsident Lohses stedfortræder, vicepræsident Schouw. Ernst Christiansen
havde understreget, at “vi ikke ville skabe konflikt, men fjerne
konfliktspunkter”, og at man ønskede en forhandling med partiet, der
spillede en afgørende rolle i sagen. Desuden ønskede man en “klaring, en
afstandtagen fra og forbud mod enhver udnyttelse af arbejdet med den
sociale hjælp til at lægge et tryk på danske småkårsfolk, og endvidere ønskede
vi det overladt til det danske mindretal selv at skønne over danske
sydslesvigeres nationale eller politiske tilforladelighed”.
Vicepræsident Schouw havde lovet at foredrage sagen for overpræsident
og Gauleiter Lohse. Men foreløbig var der ikke sket noget.
“Tabet af over halvtreds danske skolebørn i Flensborg er det hårdeste
slag for den sydslesvigske danskhed i lang tid, og er anledningen til, at
dette fremkommer. Offentligheden her og i hele Danmark vil kræve en
forklaring. Af 700 ialt betyder det en stor procentdel. Et sådant tab fortsat
ville for os betyde eksistens-spørgsmålet stillet”.
Man “ønsker enkeltheder, beviser. De forelægges naturligvis så vidt
muligt. Men af de familier, som har ladet sig skræmme og har frasagt sig
forbindelse med danskheden for ikke at miste en månedlig indtægt, de
ikke kan undvære, vil de fleste vægre sig ved at give oplysninger. Det
vil være meget svært i en sådan atmosfære af ængstelse at fremskaffe juridisk
gyldige beviser. Men de børn, som nu skal omflyttes fra dansk til
tysk skole, er for enhver dansk bevis nok, og forhåbentlig vil man på pågældende
sted være af samme mening”.
Den “stedlige nationalsocialistiske partiledelse har ikke ønsket at forhandle med
danske sendemænd. Vi beklager det og håber, at det nu forandres, da det netop
er vor bestræbelse at skabe ren luft og gensidig respekt og meget kan forebygges
ved forhandling på stedet.
Der er udtalt, at partiledelsen ikke har givet nogen tillidsmand besked om at
lægge økonomisk pres på folk. Nej, naturligvis. Men hvorledes er forholdet: Som
hele det tyske rige er også Sydslesvig gennemorganiseret. Også i Flensborg er der beskikket
en ‘Blockwart’ for et bestemt, mindre antal familier. Man har rede på hvert eneste
hjem og hvert eneste barn. Den sociale hjælp forvaltes gennem disse tillidsmænd. De er
733