hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

stensen, at aktionen var “udgået fra Lektor Petersen i Kiel. Han må være
ualmindelig godt inde i alle mulige forhold vedr. det danske mindretal”,
mente Kronika; “muligt også, at en bestemt mand i Flensborg [fremhævet
af forf.] står bag ved ham med materiale, med kugler o.s.v.”. Lektor Petersen
havde her i krigstiden fået overdraget det arbejde, som normaltvis
ville blive udført af en referent, der var indkaldt til militærtjeneste. “Petersen
har sat sig for, at Flensborg Avis skal rammes. Han har som svar på
mine bemærkninger ang. dig indsendt et langt memorandum hertil [Propagandaministeriet
i Berlin], hvori han går ud på at bevise, at du er Ejderdansker.
Og beviserne består i uddrag af Slesvig Delt!” – L.P. Christensen
havde i 1923 redigeret bogen om Slesvigs deling. I bogen var der bidrag
fra folk, der havde tilhørt Flensborg- og Dannevirke-bevægelserne. – “Petersen
forfægter det standpunkt, at det danske mindretal ikke må ledes
af mænd, som nogensinde har vist Ejderdanske tendenser”. Det lugtede
langt væk af Ernst Schrøder. Men midt i alvoren kunne de to mænd more
sig med at diskutere, hvem af dem, der var mest “Ejderdansk”, når det
kom til stykket!
Til Kronika var der i Propagandaministeriet blevet sagt: “Det er en
kendsgerning, at Berlin i bladets sag går imod Kiel. Man vil ikke have en
redaktør importeret fra Danmark”. Og Kronika kunne berolige L.P. Christensen
med, at det var hans “absolutte indtryk, at du vil kunne fortsætte”,
hvilket Kronika også havde holdt stærkt på, selvom han også havde udtalt,
at han ville betragte det som sin pligt at overtage ledelsen af Flensborg Avis,
hvis man ikke fandt en anden egnet sydslesviger. Men det var mere end én
gang blevet sagt til ham, at Flensborg Avis “absolut skal blive ved med at
bestå”. 96 Der var desuden blevet antydet overfor Kronika, at man i Berlin
mente, at man “i Kiel var gået noget for hårdt frem imod Flensborg Avis”. 97
Det gjaldt dog ikke for Sicherheits-Dienst, hvor man på samme tidspunkt
tvært imod var stemt for at gå hårdt frem imod mindretallet og
dets avis. I en skrivelse fra 25. september 1940 bad SS-Oberführer Müller
om Indenrigsministeriets og Auswärtiges Amts stillingtagen til udstedelsen
af et forsamlingsforbud for mindretallet – i det mindste så længe krigen
varede. Man begrundede fra SD’s side sit ønske med Flensborg Avis’ holdning:
“Siden krigens begyndelse har jeg fået forelagt talrige meddelelser
om, hvordan mindretalsavisen Flensborg Avis forholder sig”, hedder det
i skrivelsen. “Det drejer sig i disse meddelelser hovedsageligt om offentliggørelser
af nyheder, der enten må betegnes som uønskede eller endda
som taktløse og for Tyskland skadelige [“abträglich”]”. Men først offentliggørelsen
af nekrologen over medarbejderen Viggo Lausten, der var blevet
anklaget for landsforræderi, havde ført til et 14 dages forbud. Denne
“svære afsporing” [“Entgleisung”] fra mindretalsavisens side var særligt
bemærkelsesværdig, fordi det drejede sig om en medarbejder, der stod
redaktionen særligt nær. Lausten havde “tidligere været ansat i redaktionen
og fik kun posten som lokalredaktør i Tønder på grund af sine personlige
og familiære forbindelser til avisens førende mænd. At en mand,
der således fuldt og helt er knyttet til mindretalsarbejdet og fremfor alt til
mindretalspressen har indladt sig på landsforræderi mod Tyskland, ka-
870