hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

september 1935 og under trussel om tugthusstraf forbød ægteskab og
“kønsligt samkvem” mellem jøder og “tyske statsborgere af tysk eller beslægtet
blod”, blev meddelt helt uden kommentarer. Men i mange smånotitser
blev gengivet udtalelser af Julius Streicher, Gauleiter i Nürnberg
og udgiver af det ekstremt antisemitiske og halv-pornografiske tidsskrift
Der Stürmer – og tilsammen efterlod de et indtryk af Streicher som fuldstændig
rablende vanvittig. I en forsigtig kommentar i Flensborg Avis den
18. september 1935 skrev Kronika: “Ve jøderne i Tyskland! Vil de have
andet valg end at udvandre til andre lande? Næppe!”
Den store tyske forfatter Thomas Mann blev ekspatrieret i februar 1936.
Flensborg Avis gengav den 15. februar 1936 hans mening om jødeforfølgelserne
i Tyskland: “Det tyske jødehad, eller rettere sagt de tyske magthaveres
jødehad er åndeligt set slet ikke rettet imod jøderne, i hvert fald
ikke imod jøderne alene; men det drejer sig om et had imod Europa, et had
imod enhver højere stående tysker, det drejer sig om et had mod den vesterlandske
kulturs kristelig-antikke funda menter. Dette had er et forsøg
på at afryste alle civilisatoriske bånd, et forsøg, som vil fremkalde en frygtelig
skæbnesvanger afstand mellem Goethes Tyskland og den øvrige verden”.
På Flensborg Avis begyndte en lignende erkendelse langsomt at gøre sig
gældende fra 1935-1936.
Rigspartidagen 1935 – nationalsocialisme som politisk religion
Nürnberg-lovene blev bekendtgjort på rigspartidagen i Nürnberg i 1935.
Jacob Kronika deltog som korrespondent. I hans korrespondance hjem
den 11. september 1935 var det alene partiets synsvinkel, der blev meddelt:
Rigspartidagen var “en fortsættelse af fortidens rigsdage i Nürnberg”;
“et synligt udtryk for det, som nationalsocialismen kalder for det
moderne germanske demokrati”. Rigspartidagen var “Tysklands folketing.
Det er Tysklands nationale forum, hvor hele nationens politiske, sociale
og kulturelle villen og stræben får anvist program og retning. (...)
Taget som repræsentation for folkets politiske linje har rigspartistævnet
alene set i tal næppe noget sidestykke i verden. En SS-fører ytrede i dag:
Hvad er er parlament på nogle hundrede mænd ved siden af Nürnbergtinget
på nærved en million mænd og kvinder!”
At denne million hverken havde ret til eller mulighed for at give en
selvstændig mening til kende lod SS-manden – og Kronika – åbenbart
helt ude af betragtning. Rigspartidagen var: “En nation i fest”, og den begejstring,
som blev Hitler til del, blev indgående beskrevet. Men en lille
uge senere, den 17. september 1935, beskrev Kronika i mere bekymrede
og advarende toner, hvad han havde set i Nürnberg:
“Tyskland har fået sin folkehøjskole. Dens navn er arbejdstjenesten”. Den
tyske arbejdstjeneste var en “dennesidig Oxford-bevægelse”. Således
indledte Kronika sin klumme under mærket Jens. “Arbejdstjenestens
hovedopgave består i at give de unge det livssyn, som skal være fælles
448